Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

22 at der i Jordens Indre flyttes en Masse, der veicr ligesaa meget som 114 geographiske Cubikiniil, naar man sætter dens Tæchcd liig Jordens Midheltceihed.5 Hvor paafaldende stort end Rumfanget af denne stedforaiidrende, bevægede Masse maa forckoimne os, naar vi sammenligne den med Rumfanget af Montblanc eller Chimborazo eller Kintschindjinga, sor- mindsles dog snart Forbavselsen over Mænvmenets Storhed, naar vi erindre, at Jordkloden indeholder over 2650 Mil- lioner faatanne Cubikmiil. Forbindelsen mellem den Opgave at bestemme Jordens Figur og det geologiske Eporgemaal, hvorvidt de plane- tariske Omdrcmings Legemer tidligere have været i flydende Tilstand, blev allerede erkjendt i den mærkelige Tid,o da New- ton, Hupgcns cg Hcoke levede, og med ulige Held forsegle man paa tre Maader at lose den: ved geodætifl-astrenomiske Gradmaalinger, ved Pendulforsog og med Ulig- hederne i Maanens Længde og Brede. Den ferste Me- thode anvendes atter paa to forffjcllige Maader, nemlig ved Maaling af Bredegrader paa en Meridianbue og af Længdegrader paa forskjellige Parallclcirkler. Uagtet der allerede er forlobct syv Aar, siden jeg optog Bes- sels store Arbeide over Jork lode ns Dim ensi oner i den al- mindelige N a t urskildring, kan dette Arbeide dog hidtil endnu ikke erstattes ved noget andet, som er mere omfattende og grunder sig paa npe Gradmaalinger. Men en vigtig Forøgelse og Forbedring kan man vente, naar den snart fuld- endte ruSsiffe Gradmaaling, som strækker sig næsten fra Nord- cap til det sorte Hav, bliver effentliggsort, og naar Resul- taterne af den indiske blive mere sikkre ved en omhyggelig Sammenligning af det anvendte Maal. Jfolge de Bestem- melser, som Vessel bekjendtgjorde i Aaret 1841, er efter en