Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

263 neppe 1/25 af Fladeindholdet af hele den blæreformige Hæv- ning af Playas. Enhver af de mange Hornitos er sammen- sat af forvittrede Basaltkugler, der kunne stilles ad i centen# trifte Skaller; jeg kunde ofte tcelle 24 til 28 saadanne Skal- ler. Kuglerne ere noget fladtrykte og have fordetmeste 15 til 18 Tommer i Tvermaal, dog kunne de ogsaa have fra 1 til 3 Fod. Den sorte Basaltmasse er gjennemtrængt af hede Dampe og er bleven jordagtig; dog er Ksærnen tættere, og Skallerne vise, naar man stiller dem ad, gule Pletter afJern- tveilte. Ogsaa den blöde Leermasse, som forbinder Kuglerne, lader sig, besynderligt nok, stille i krumme tynde Plader, der slynge sig gjennem alle Mellemrummene mellem Kuglerne. Jeg har i det forste Oieblik spurgt mig selv, om det Hele maaskee ikke, istedetfor forvittrede, lidt olivinholdige Basaltkug- ler, var en Masse, der havde været i Begreb med at ud- danne sig, men var bleven forstyrret deri. Imod denne An- skuelse taler det, at der i de Bøhmiske Mittelgebirge findes virkelige, med Leer- og Mergellag blandede Kuglebasalt- Hoie, der oste ere meget smaa og snart ere enkeltstaaende, snart danne Kroner ved begge Enderne af lange Basaltrygge. Nogle Hornitos ere faa oploste eller have faa store indre Huul- heder, at Muuldyrene synke dybt ned, naar man tvinger dem til at sætte Forbenene paa de fladere af dem, hvorimod de Hore, Termiterne opbygge, kunde holde sig, naar jeg anstillede lignende Forsog med dem. I Basaltmassen i Hornitos har fez ikke fundet, at der var indbagt Slagger eller Brudstykker af ældre gsennembrudte Steenarter, som i den store Jorullos Lavaer. Hvad der især retfærdiggsor Benævnelsen Hornos eller Hornitos, er den Om- stændighed, at Nogsoilerne fra enhver af dem ikke bryde ud igjennem Spidsen, men fra Siden af (jeg taler her om det