Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

266 ovennævnte Spalte, synes de tre sorste, de sydligere, mellem hvilke Veien gaaer til Kobbergruberne i Jnguaran, at være de mindst vigtige t deres nuværende Tilstand. De ere ikke længer aabne og aldeles bedækkede med et graalig-hvidt vul- kansk Sand, men som ikke bestaaer af Pimsteen; thi Pimfteen og Obsidian har seg aldeles ikke feet i denne Egn. Ogsaa ved Jorullo synes den sidste dækkende Afkeregn at have været den hvide, ligesom ved Vesuv efter Leopold von Buchs og Monticellis Paastand. Det fjerde nordlige Bjerg er den store egentlige Vulkan Jorullo, hvis Top seg uagtet dens ringe Horde ikke uden stor Anstrengelse naaede den 19 September 1803 tilligemed Bonpland oz Carlos Montufar (ben er 667 Toiser over Havets Overflade, 180 Toiser over Malpais ved Foden af Vulkanen og 263 Toiser over den gamle Over- flade af Playas). Vi troede sikkrest at naae Krateret, som dengang endnu var syldt med hede Svovldampe, ved at stige op ad den steile Ryg af den mægtige Lavastrom, som er brudt frem af selve Spidsen. Veien gik over en kruset, flaggeagtig lignende Lava, der var cokes- eller snarere blomkaalsagtig oppustet. Nogle Dele have en metallist Glands, andre ere basaltagtige og fulde af smaa Olivinkorn. Da vi saaledes havde hævet os til en lodret Heide af 667 Fod til den over- ste Flade af Lavastrommen, vendte vi os til den hvide Afle- kegle, hvor vi paa Grund af dens store Steilhed maatte be- frygte ved den hyppige og hurtige Nedgliden at saare oö smerteligt paa den ftarpkantede Lava. Den overste Nand af Krateret, ved hvis sydvestlige Deel vi opstillede vore Jnstru- menter, danner en Ring af nogle faa FodS Brede. Senere flyttede vi Barometret fra Randen til den afstumpede Kegles ovale Krater; as en aaben Kloft udstrommede der Luft af 93 °, 7 Barme. Vi stode nu 140 Fod lodret under Krater«