Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

269 Tinguaton, eller i Nedre-Jlalien, eller (neppe 20 Fod hoie) paa Skraaningen af den store kanuschadalste Vulkan Awat- f^a,14 som min Ven og sideriske Rejsefælle, Ernst Hofmann, har besteget i Juli 1824, bestaae af Slagger og Aste, der omgive et lille Krater, som har udkastet dem, og som igjen er bleven odelagt af dem. Ved Hornitos kan man ikke see no- get Kratercigtigt, og (hvilket er en væsentlig Omstændighed) de bestaae kun af Basaltkugler, der kunne stilles ad i Skaller, uden Indblanding af lose kantede Slagger. Ved Foden af Vesuv, ved det mægtige Udbrud 1794 (saavelsvm ogsåa tid- ligere), dannede der sig paa en Lcengdespalte 8 smaa Udbruds- Kratere (bocche nuove), beliggende i en Række, de saakaldte parasitiske Udbruds-Kegler, der udgjode Lava og allerede derved vare aldeles forstsellige fra Jorullos Hornitos. „De- res Hornitos," striver Leopold von Buch til mig, „ere ikke Kegler dannede af udkastede Stykker, de ere hævede umiddel- bart fra Jordens Indre." Hævningen af Bulkanen Jorullo selv blev af denne store Geolog sammenlignet med Monte nuovo’s paa de phlegræiske Marker. Den samme Anskuelse om de ser vulkanske Bjerges Hævning paa den samme Læng- despalte paatrængte sig som den sandsynligste (s. ovenfor S. 259) saavel Oberst Riaiio og Bserg-Commissair Fischer 1789, som mig ved forste Oiekast 1803 og Hr. Burkart 1827. Ved begge de nye Bjerge, som ere fremkomne 1538 og 1759, gjentage de samme Sporgsmaal sig. Med Hensyn til de syd- italienste har man omstændeligere Beretninger fra en Tid, der ligger nærmere ved Caiailrophen og af mere dannede Jagtla- gere, Falconi, Pietro Giacomo di Toledo, Francesco del Nero og Porzio. En af disse, den lærde cg berømte Porzio siger: „En stor Jordstrækning, som ligger mellem Redderne af det Bjerg, Jndvaanerne kalde barbar»«, og Averner-Soen, saa e s