Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

at hæve siz og pludseligt antage Formen af et Bjerg. Denne Jordhoi udspyede, ligesom af en aaben Mund, en stor Mængde Jld, Pimsteen og andre Steen samt 21 ffe."15 Fra den geognostifke Destrivelse af Vulkanen Jorullo, som jeg her har fuldstændiggsort, gaaer jeg over tit de ostli- gere Dele af Mellem-Merico (Anahuac). Umiskjendelige La- vastromme, sordetmeste med en basaltagtig Grundmasse, ere ifolge de nyeste interessante Undersøgelser af Pieschel (Marts 1854)16 og H. de Sau s sure udflydte af Pic de Orizaba. Steenarten i Pic de Orizaba, saavelsom i den af mig bestegne store Vulkan Toluca,17 er sammensat af Horn- blende, Oligoklas og noget Obsidian; hvorimod Popocatepeils Grundmasse er en Chimborzao- Steenart, sammensat af meget smaa Krystaller af Oligoklas og Augit. Ved Foden af den ostlige Skraaning af Popocatepetl, vestlig for Staden la Pue- bla de los Angeles, har jeg i Liano de Tetimpa der, hvor jeg har maalt Grundlinien til Hoide-Bestemmelserne for de to store Nevados, der begrændse Mexicos Dal (Popocatepetl og Jztaccihuatl), 7000 Fod over Havets Overflade, sundet en vidt udstrakt, gaadefuld Lavamark. Den hedder Malpais (den ode Steenmark) ved Atlachapacatl, en lav Trachytkuppel, paa hvis Skraaning Rio Atlaco udspringer; den hæver sig [teilt over den tilgrændsende Slette i en Hvide as 60 til 80 Fod og strækker sig fra Ost til Vest, altsaa i en Retning, der er lodret paa Vulkanernes. Længden af Malpais fra den indianste Landsby San Nicolas de los Ranchos til San Duenavenkura anslog seg til over 18000 Fod og Breven lit 6000. Det er sorte, tildeels opretstaaende Lavaklumper af et uhyggeligt vildt Udseende, kun sparsomt hist og her bevorede med Lavarter og som danne en stærk Modsætning til del hvidgule Pimstcens-Dække, der i lang Afstand rundt omkring