Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Naar man paa Veien fra Mexico til Veracruz begynder at stige ned fra Holderne ved Vigcis mcd den qvartsfrie, tra- chytagtigc Porphyr til henimvd Canvas og Jalapa, kommer man igjen to Gange over Steenmarker med flaggeagtig Lava: forste Gang mellem Stationen Parage de Garros og Canvas eller Tochtlacuaya; anden Gang mellem Canvas og Stationen Casas de la Hoya. Det forste Sted kaldes Loma de Tablas paa Grund as de mange opretstaaende, basaliiste og olivinrige Lavastykker; det andet bliver ligefrem kaldt el Malpais. De to nysnævnte Grene af Steenmarken, Loma de Tablas og den meget bredere Malpais udstilles fra hin- anden ved en smal Ryg af den samme trachytagtige Porphyr, fuld af glasagtig Feldspats», som ved la Cruz blanca og Rio fri o (ved den vestlige Kkraaning af Hoicn ias Vigas) fætter en Grændse mod Ost for Arenal (Perlesteens-Sandmarkerne). De af Jndvaanerne, som noie kjende Egnen, paastaae, at Slagge-Striberne forlænge sig mod Syd-Syd-Vest, altsaa henimod Cofre de Pero te. Da jeg selv har besteget Cofre og foretaget mange Maalinger paa dette Sjerg19, har jeg kun været lidet tilboielig til af en vistnok meget sandsynlig Forlængelse af Lavastrommen (og som en saadan er den betegnet i mine Tegninger tab. 9 & 11, saavclsom i Nivelle- ment barométrique) at uddrage den Slutning, at den ftulde være flydt ud af hunt saa besynderligt formede Bjerg. Cofre de Perote, som vel er 1300 Fod hoicre end Pico de Tene- riffa, men ubetydelig i Sammenligning med Colosserne Popo- catepetl og Orizaba, danner ligesom Pichincha en lang Bjerg- ryg, paa hvis sydlige Ende der stager den lille terningformcde Klippe (la Pena), hvis Form har givet Anledning til ten gammel - aziekiske Benævnelse Nauhcamp atepetl. Ved min Bestigning af Bjnget sandt jeg intet Spor af neget ind-