Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

282 og beskrevet dem i flotsagtigt leirede Granitbanker paa vor Halvkugle i det chinesiske Mongolt.^ Antisana har havt et Ild-Udbrud28 i Slaret 1590 og et andet i Begyndelsen af forrige AarhundreLe, sandsynligviis 1728. I Nærheden af Spidsen ved den nordostlige Side be- mærker man en sort Klippemasse, paa hvilken endogsaa ny- falden Snee ikke bliver liggende. Fra dette Punkt saae man i Foraaret 1801 flere Dage efter hinanden en sort Nogsoile stige op paa en Tid, da Toppen paa alle Sider var fuld- kommen fri for Skper. Bonpland, Carlos Montufar og jeg naaede den 16. Marts 1802 iil en Klipperyg, der var be- dækket med Pimsteen og sorte, basaltagtize Slagger, og fem laae over Grændsen for den evige Snee i en Holde af 2837 Toiser, altsaa 2213 Fod hoiere end Montblanc. Sneen var, hvilket er meget sseldent mellem Vendekredsene, paa flere Steder i Nærheden nf Klippen fast nok til nt bære vs (Luf- tens Varme — 1°,8 til + 1°,4 C.). Paa den sydlige Skraaning, som vi ikke besiege, ved Piedra de azufre, hvor Stenene undertiden forvittre saaledes, at de af sig selv af- flalles, finder man Masser af reent Svovl af 10 til 12 Fods Længde og 2 Fods Tykkelse; Svovlkilder findes aldeles ikke i Omegnen. Uagtet Bulkanen Antisana i de o st lige Cordiller og især dens vestlige Skraaning (fra Ansango og Pinantura til henimod den lille Landsby Pedregal) er skilt fra So topar i ved den udbrændte Vulkan Passuchoa^o med sit i stor Afstand kjendelige Krater (la Peila) og ved Nevada Sinchulahua og den lavere Numi'naui, er der dog en vis Lighed mellem Steen- anerne i de to Colosser. Fra Quinche af har hele den øst- lige Andeskjede frembragt Obsidian, og dog hore el Quinche, Antisana og Passuchoa til det Bækken, hvori Staden Quito