Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
284 angav en Høide af 2263 Tviser eller 13578 Fod. En anden Ncekke af Klippestykker, men som vi kun saae i Afstand, har bevæget sig fra den ostlige Deel af den med Snee bedækkede Afke- kegle henimod Niv Negro (en Biflod til Amazonfloden) og henimod Valle vicioso. Disse Blokke ere snart kantede, snart afrundede, med 6 til 8 Fods Tvermaal, sjeldent afstallende som Antisana; men uvist bliver det, om de som glodende, kun ved Kanterne smeltede, Slaggemasser alle ere udkastede hoit op i Luften fra Krateret paa Toppen og derpaa faldne ned ad Skraaningen as Cotopari og ved Stedet af det smeltede Sneevarrd satte i en hurtigere Bevægelse, eller om de, uden at komme gjennem Luften, ere udstedte af Sidespalter paa Vulkanen, hvilket antydes ved Ordet reventazon. Idet vi snart vendte tilbage fra Sum'guaicu og Quebrada del Mestizo, undersøgte vi den lange brede Ryg, som stryger sra N.V. til og forbinder Cotopari med Nevado de Quelendaua. Her findes ikke længer Klippestykker liggende i Rækker, og det Hele synes at være ligesom en hævet Dæmning, paa hvis Nyg der ligger del lille Keglebjerg el Morro, og nærmere ved det hesteffoformige Quelendana flere Sumpe tilligemed to sniaa Soer (Lagunas de Yauricocha og de Verdecocha). Steenarten t el Morro og t hele den lineære vulkanske Hæv- ning var gronlig-graa Porphyrstiftr, afdeelt i Lag paa otte Tommer med et meget regelmæssigt Fald af GO0 mod Ost; af egentlige Lavastromme var der intetsteds noget Spor. 80 Paa den pimsteensrige O Li par i, nordlig for ganeto, fra det relvedligcboldte, udbrændte Krater paa Monte di Campo Bianco strækker der sig en Lavastrøm af Pimsteen og Obsidian henimod Havet, hvor, mærkværdigt nof, Aarerne af Pimstenen lobe parallelt med Strømmens Retning 31; og efter mine Undersøgelser af de stedlige Forhold finder der en stcr