Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

297 III. Afrika. Vulkanen Mongo - ma Leba i Camerun - Bjergene (nordl. Br. 4° 12'), vestlig for Mundingen af Floden med samme Navn i Bugten ved Biafra, østlig for Kowaras (Nigers) Delta, havde ifølge Cap!. Allan et Lava-Udbrud i Aaret 1838. Den lineære Rækkefølge af de fire hoie vulkanske Ocr Anobon, St. Thomas, Prindsens O og San Fernando Po, paa en Spalte S.S.V.—N.N.O., peger ben paa Camer un, som ester Maalinger af Capt. Owen og Lieutn. Beteler naaer den store Hoide af omtrent 12200 Fod. En Vulkan (?) noget vestlig for Sneebjerget Kignea i det østlige Afrika, omtrent 1° 20' sydl. Brede, er 1849 funden af Missionæren Krapf i Nærheden af Dana-Flodens Kilder, omtrent 80 geogr. Miil Nordvest for Kysten af Mombas. I en næsten 2° sydligere Parallel end Kignea ligger et andet Sneebserg, Kilimandjaro, som Missionæren Rebmann har opdaget 1847, maaffce neppe 50 geogr. Miil fra det oven- nævnte Kystland. Noget vestligere ligger et tredie Sneebserg, Doengo Engai, der er feet af Capt. Short. Kundflaben om disse Bjerges Tilværelse er Frugten af modige og fare- fulde Foretagender. Omegnen om Tzara-Soen i Kongeriget Gondar giver isolge Rüppell Beviser for en for-historisk vulkanst Virksomhed i det store Fastland, hvis Indre endnu kun er faa lidet under- søgt mellem den 7de nordlige og 12te sydlige Parallelkreds (mellem Adamaua og Bjergene Lubalo, der danne Vcindstjellet); herom vidne ogsaa Dasaltlavaerne, Trachyterne og Obsidian- Lagene i Schoa isolge Rochet d'Hsricourt, hvis hjembragte Steenarter, som ere aldeles analoge med dem i Cantal og Mont Dore, ere blevne undersøgte af Dufrenoy (Comptes