Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
 304 ogsaa er tiltraadt af Abich, der er den, fem grundigst kjendcr det caucasifle Bjergsystem, er Caucasus selv kun Fortsættelses- Spalten af den vulkanffe Thian-schan og Asferah paa den anden Side af den store aralo-casp iske 3nbfænfntng57; derfor maa her ogsaa foruden Thian-schan, som tilhorende den for-historiske Tid, anføres de fire udbrændte Vulkaner: Elburuz 17352 Panser Fod, Ararat 16056 F., Kasbcgk 15512 F. og Savalan 14787 F. pøte.58 Med Hensyn til Holden ligge disse Vulkaner mellem Cotopari og Mentblanc. Store Ararat (Agri-dagh), der forst er bestegen den 27 Sept. 1829 af Friedrich von Parrot, flere Gange 1844 og 1845 af Abich og sidst 1850 af Oberst Chodzko, har en Kuppelform ligesom Chimborazo, med to overmaade smaa Hævninger ved Randen af Toppen, men intet Krater paa Toppen. Ararats største og sandsynligviis nyeste fvr-histonfle Lava-Udbrud ere alle srembrudte nedenfor Sneegrændscn. Disse Udbruds Natur er dobbelt, deels trachytagtig med glasagtig Feldspath og indblandet Svovlkiis, som let forvittrer, deels doleritagtig, fordetmeste bestaaende af Labrador og Augit, ligesom Wtnas Lava. De doleritagtige anseer Abich ved Ararat for at være npere end de trachytagtige. Lava- strommenes Udbruds-Steder, som alle ere nedenfor Grændsen for den evige Snee, ere ofte betegnede ved Udbruds-Kegler og smaa Kratere, der ere omgivne af Slagger (s. Er. paa den store Græsslette Kip-Ghioll ved den nordvestlige Skraa- ning). Vel har den hellige Jacobs Dal (en dpb Klost, der lober op lige til Toppen af Ararat og giver dens Form, endogsaa i lang Afstand, en særegen Charakteer) megen Liighed med Dalen del Bove ved SEtna og viser tydeligt den in- derste Structur af den hævede Kuppel; men Foiffjellen er dog ogsaa meget paafaldende, derved at der i Jacobs-Dalen 1