Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
ogsaa er tiltraadt af Abich, der er den, fem grundigst kjendcr
det caucasifle Bjergsystem, er Caucasus selv kun Fortsættelses-
Spalten af den vulkanffe Thian-schan og Asferah paa den
anden Side af den store aralo-casp iske 3nbfænfntng57;
derfor maa her ogsaa foruden Thian-schan, som tilhorende
den for-historiske Tid, anføres de fire udbrændte Vulkaner:
Elburuz 17352 Panser Fod, Ararat 16056 F., Kasbcgk
15512 F. og Savalan 14787 F. pøte.58 Med Hensyn til
Holden ligge disse Vulkaner mellem Cotopari og Mentblanc.
Store Ararat (Agri-dagh), der forst er bestegen den 27
Sept. 1829 af Friedrich von Parrot, flere Gange 1844 og
1845 af Abich og sidst 1850 af Oberst Chodzko, har en
Kuppelform ligesom Chimborazo, med to overmaade smaa
Hævninger ved Randen af Toppen, men intet Krater paa
Toppen. Ararats største og sandsynligviis nyeste fvr-histonfle
Lava-Udbrud ere alle srembrudte nedenfor Sneegrændscn.
Disse Udbruds Natur er dobbelt, deels trachytagtig med
glasagtig Feldspath og indblandet Svovlkiis, som let forvittrer,
deels doleritagtig, fordetmeste bestaaende af Labrador og
Augit, ligesom Wtnas Lava. De doleritagtige anseer Abich
ved Ararat for at være npere end de trachytagtige. Lava-
strommenes Udbruds-Steder, som alle ere nedenfor Grændsen
for den evige Snee, ere ofte betegnede ved Udbruds-Kegler
og smaa Kratere, der ere omgivne af Slagger (s. Er. paa
den store Græsslette Kip-Ghioll ved den nordvestlige Skraa-
ning). Vel har den hellige Jacobs Dal (en dpb Klost,
der lober op lige til Toppen af Ararat og giver dens Form,
endogsaa i lang Afstand, en særegen Charakteer) megen Liighed
med Dalen del Bove ved SEtna og viser tydeligt den in-
derste Structur af den hævede Kuppel; men Foiffjellen er
dog ogsaa meget paafaldende, derved at der i Jacobs-Dalen
1