Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

de Atacama paa 105 Mill 14 Vulkaner, hvoraf kun 3 for Dieblikket ere virksomme; i Chili fra V. de Coquimbo til V. de San Clemente 24 Vulkaner paa 240 Miil; af disse 24 ere 13 bekjendte som virksomme i den historiffe Tid. Vore Kundskaber om de kamtschadalffe Vulkaner med Hensyn til Forny astronomisk Stedbestemmelse og Hoide ere i den nyere Tid blevne særdeles udvidede ved Krusenstern, Horn er, Hof- mann, Lenz, Lütke, Postels, Capt. Beechey og frem- for Alle ved Adolph Erman. Halvoen bliver paalangs gjennemskaaren af to Parallelkjeder, og i den ostligste af dem er det, at Vulkanerne ere sammenhobede; de hoieste naae 10500 til 14800 Fod. Fra Spd til Nord ligge de t felgende Orden: Den Opalinskiske Vulkan (Pie Koscheleff efter Admiral Krusenstern), Br. 51° 21'; ifolge Capt. Chwostow naacr den næsten samme Hoide som Pie de Teneriffa og var overordentlig virksom mod Slutningen af det 18de Aarhundrede. Hodutka Sopka (51 0 35'); mellem denne Sopka og den forrige ligger en vulkansk Kegle uden Navn (51° 32'), der, ligesom Hodutka, ifolge Postels synes at være udbrændt. P o w o r o t n a j a Sopka (52 0 22'), efter Capt. Beechey 7442 Fod hoi (Ermans Reise Bd. III. S. 253; Leop. ven Buch, Iles Can. p. 447). Aßatschinskaja Sopka (52° 2'); store Affe-Udbrud, især i 2laret 1828. W ilsut > chin sk cr Vulkanen (52 0 52'), efter Capt. Beechey G918 F., efter Admiral Lütke 6330 F., kun 5 geogr. Miil fra Petropauls^Havnen paa den anden Side af Dugten ved Torinff. Awatschinskasa eller Gorelaja Sopka (53° 17'), efter Erman 8360 Fod; forst bestegen paa La Perouses Er- peditivn 1787 af Mongez og Bernizet, senere af min dyre-