Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
have været virksomme i den nyere historiffe Tid. Saaledes
see vi her (under 54 0 og 60 0 Brede og 102°—198 0 vest-
lig Længde) en Stribe af hele Havbunden mellem to store
Verdensdele i en uafladelig, skabende og odelæggende Verel-
virkning. Mange Oer kunne i Lobet af Aartusinder være
lige ved at hæve sig over Havets Overflade, som t Azorernes
Gruppe, og mange, som længe have været synlige, kunne upaa-
agtede enten ganske eller tildeels være sunkne. Til Folke-Blan-
dinger, til Overgange af Folkestammer frcmbpder den aleutifle
Orække en Vei, der ligger 13 til 14 Grader sydligere end
Derings-Strædet, og ad hvilken Tschuktscherne synes at have
vandret fra Amerika til Asien, endogsaa til him Side af
Zlnadpr-Floden.
Den ku ri li ske Orække, fra Sydspidsen af Kamt-
schatka til Cap Broughton (det nordostligstc Forbjerg paa Jezo),
har paa en Længde af 180 gcogr. Miil 8 til 10 fordetmeste
endnu brændende Vulkaner. Den nordligste af dem, paa Oen
Alaid, som er bekjendt ved store Udbrud i Starene 1770 og
1793, fortjente vel engang at blive noiagtigt maalt, da man
anflaaer dens Hoide til tolv til fjorten tusind Fod. Den
meget lavere Pie Sarytschew (4227 F. efter Horner) paa
Mataua og de sydligste japanske Kuriler Urup, Jetorop og
Kunasiri have ogsaa viist sig som meget virksomme Vulkaner.
Derpaa folger der i Vulkanrækken Jezo oz de tre store
japanske Oer, hvorover den berømte Reisende, Hr. von
Siebold, har udarbeidet et stort og vigtigt Værk, som han
velvilligt har meddeelt mig til Afbenyttelse for Kosmos. Der-
ved vil jeg kunne berigtige det Ufuldstændige, som seg har
laant as den storejapanske Eiicyclopcrdie i mine Fragmens de
Géologie et de C limatologie asiatiques (T. 1.
p. 217—234) og i Asie centrale (T. IL p. 540—552).