Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

315 Spalle, gaaende under Havet, skjcerer Halvoen, som om den aleutifle Spalte var ligesom et Ledningsror. Efter Admiral Lüt- kes Kort over Verings-Havet ligger Oen Attu, det vestlige Zder- punkt af Aleuternes Række, under en Brede af 52° 46, og den ikke-vulkanske Kobber- og Berings-O, under Br. 54° 30' til 55 o 20', hvorimod Vulkanrækken paa Kamtschatka allerede begynder paa Parallelen gjennem 56° 40' nicd den store Vulkan Schiwelutsch, vestlig for Cap Stolbowoy. Retningen af Udbruds spalter ne er ogsaa meget forstjellig, næsten modsat. Paa Unimak findes den hoieste af de alcutiste Vulka- ner, efter Lüike 7578 Fod. Under meget mærkværdige Om- stændigheder, som ere fortræffeligt skildrede i Otto von Kotze- bues Opdagelsesreise (Bd. IL S. 106), bar der ved Nvrdspidsen af Umnak i Mai 1796 hævet sig op af Havet Oen Agascha- gvkh (eller Sanctus Johannes Thcologus),,som næsten i otte Aar vedblev at brænde. Ester en af Krusenstern udgiven Beretning havde den i Slavet 1819 et Omfang af næsten fire geographiste Mile og endnu 2100 Fods Hvide. De af den skarpsindige Chamisso paa Oen Unalaschka angivne Forhold mellem ben hornblende-rige Trachyt ved Vulkanen Matuschkin (5136 F.) og den sorte Porphyr (?) og den nærliggende Granit fortjente at undersøges af en Iagttager, der var for- trolig med den nyere Geologies Tilstand og forstod sikkert at bestemme Steenarternes oryktognostiske Sammensætning. Af de to nærved hinanden liggende Oer af Pribytow- Gruppen, som ligge for sig selv i Berings-Havet, er St. Paul aldeles vulkansk og rig paa Lava og Pimsteen, hvorimod St. Georgs- Oen kun indeholder Granit og Gneus. Efter den fuldstændigste Optælling, som vi hidtil ere i Besiddelse as, synes den 240 geogr. Mile lange Række af Aleuterne at indeholde over 34 Vulkaner, som fordctmeste