Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Bjergstrækmngerne i store Fastlandsmasser. Sidegange stryge i samme Retning som Hovedgangen, og ledsagende Sidekjeder (chaines accompagnantes) ligge ofte i betydelige Afstande fra hinanden; de antyde, at der ved Jordskorpens Folding har hcrftet de samme 21 arfager og den samme Retning i ben formgivende Virksomhed. Ved den samtidige Aabning af Spalter, der gaae i modsatte Retninger, synes de samvirkende Kræfter undertiden at have frembragt vidunderlige Former ved Siden af hinanden f. Er. Celebes og Gilolo blandt Molukkerne. Efterat have udviklet den indre geologiske Sammenhæng i det ost- og syd-asiatiske Osystem, sætte vi, for ikke at afvige fra de gamle vedtagne, noget vilkaarlige, geographiffe Inddelinger og Benævnelser, den sydlige Grcendse for den ost-asiatiske O række (Vendepunktet) ved Formosa, hvor Retningen gaaer over fra N.O.—S.V. til N.—S., under den 24ve Grad nordlig Brede. Optællingen fleer atter fra Nord fil Syd, begyndende med de ostligste, mere amerikanske Aleurer. De vulkanrige aleutiske O er indbefatte fra Ost mod Vest Ræve-Oerne, hvoriblandt de storste af dem alle be- fi»de sig, nemlig Unimak, Unalaschka og Umnaf; de Andre- janowskiske, hvoriblandt de dekjendteste ere Atcha med tre rygende Vulkaner og den mægtige Vulkan Tanaga, som alle- rede er afbildet af Sauer; Rotte- O erne, og de noget spredte Bly nie-Oer, hvoriblandt Attu, som allerede ovenfor er sagt, danner Overgangen ttl den i Nærheden af Asien lig- gende C ommandeur- Gruppe (Kobber- og Berings-Oen). Det forekommer mig ikke, at den ofte gjentagne Paastand er vel begrundet, at den Række af Fastlands-Vulkaner, hvis Ret- ning er N.N.O.—S.S.V., forst skulde begynve paa Halv- øen Kamtschatka der, hvor Aleuternes vulkanfle Hævnings-