Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

324 Vestkysten ved Udløbet af Pontianak og paa den sydøstlige Spids Distriktet Banjermas-Sinz paa Grund af Guld-, Diamant- og Platin - Vafierierne. Man antager heller ikke, at Kina-Bailu er en Vulkan; dette Bjerg, sem har to Spidser, ligger paa den nordlige Deel af Oen, kun otte geogr. Miil fra Sorover-Kysten, og er det boieste Bjerg paa hele Oen og maaflee i hele den syd-asiatiske Overden. Capt. Belcher har fundet dens Hvide at være 12850 Pariser Fod, ciltsaa næsten 4000 Fod helere end Gunung Pasawan (Ophir) paa Sumatra.68 Derimod nævner Rajah Breoke i Provindsen Sarawak et meget lavere Bjerg, hvis Navn Gunung Api (Ild-Bjerg paa Malayisk), saavelsvm de om- kringliggende Slagger lede til Slutninger om en tidligere vulkansk Virksomhed. Store Lag af Guldsand mellem qvarts- holdige Gangmasser, det meget Vaske-Tin i Floderne paa de modsatte Kyster og den felbspathrige Pvrhpr 69 i Sarambo- Bjergene tyde paa en Udbredelse af de saakaldte Ur- eller Overgangs-Bjerge. Jfolge de eneste sikkre Bestemmelser, vi have af en Geolog (Dr. Ludwig Horner, en Son af den for- tjenstfulde Züricher Astronom og Verdensomseiler), bliver der i den sydlige Deel af Borneo drevet flere Bastener, hvor der ligesom i det sideriske Ural findes Guld, Diamanter, Pla- tin, Osmium, og Iridium (dog hidtil ikke Palladium). For- mationerne af Serpentin, Gabbro og Syenit, som ligge i Nær- heden, hore tilRatuhs-Djergene, en 3200 Fovs hoiBjergkjede?« Paa de vorige tre store Sunda-Oer tæller man ef- ter Junghuhn af endnu virksomme Vulkaner paa Sumatra 6 til 7, paa Java 20 til 23, paa Celebes 11 og paa Flores 6. Vulkanerne paa Oen Java har jeg allerede oven- for udforligt omtalt (Kosmos Bd. IV. S. 247—255). Paa Sumatra, som endnu ikke er fuldstændigt under,ogt, er der