Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

323 hvilke de mindste og meest sonderrevne Oer ere de meest vul- kanrige. Leop. von Buch talte paa dem 19 hoie, enestaaende Keglebjerge, som der i Landet kaldtes Vulkaner, men som saiidsynligvils tildeels ere lukkede trachytiste Kupler. Dana mener, at der paa den sydligt beliggende Luzon kun findes to Vulkaner, som for Oieblikket ere brændende: Vulkanen Taal, der hæver sig fra Laguna de Bongbong, med en Ring, der otter indcflutter en Lagune (Kosmos Dd. IV. S. 212), og t den sydlige Deel af Halvoen Camarines Vulkanen Al- bay eller Mapon, som de Jndfodte kalde Jsaroe. Denne sidste (3000 F. hoi) havde store Udbrud i Aarene 1800 og 1814. I den nordlige Deel af Luzon findes der Granit og Glimmersliser, endoasaaSediment-Formationer med Steenkul.^ Den langstrakte Gruppe af Sulu-(Solo-)Oerne (om- frent 100 t Antal), som forbinder Mindanao og Borneo, er deels vulkansk, dcels gsennemffaarcn af Koralrev. Enkelistaaende lukkede, trachytiste, kegleformige Spidser blive rigtignok ofte af Spanierne kaldte Vulkaner. Naar man noiagtigl gjennemsoger Alt, bvad der ligger Syd for den femte nordlige Bredegrad (Syd for Philippi- nerne), mellem Meridianerne gsennem Nicobarerne og den nordvestlige Kyst af Ny-Guinea, altsa a de store og smaa Sunda-O er og Molukkerne, finder man som Resultat af Dr. Junghuhns store Arbeide „109 hoie ildsprudende Bjerge og 10 Dynd-Vulkaner i en Krcmds af Oer, der om- give Borneo, der næsten fan betragtes som et Fastland." Man har endnu ikke nogen sikker Kundskab, om der fin- des nogen virksom Vulkan paa Borneo, Marco polos67 Giava maggiore; men man fjenter rigtignok ogsaa kun smalle Strimler af Kystlandet; paa den nordvestlige Side indtil den lille Kyst-O Labuan og til Cap Dalambangan; paa 21*