Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

364 (Strabo lib. V. p 247. Casaub.) Denne Bestrivelse af Vesuvs oprindelige Form tyder hverken paa en Askekegle eller paa en krateragtig Fordybnings paa den gamle Top, join, omgrven med Volde, havde kunnet tjene Sparta- cue34 og hans Gladiatorer til Beskyttelse. Ogsaa Diodor fra Sicilien (lib. IV. cap. 21, 5), der levede under Cæsar og Augustus, betegner ved Hercules's Tog og hans Kampe med Giganterne paa de phlegræiste Marker „det nu saakaldte Vesuv som en Xdcpoc, der, ligesom Wtna paa Sicilien, engang udstedte megen Ild og (endnu) viser Spor af at have været brændende." Hele Rummet mellem Cumæ og Neapolis kalder han de phlegræiste Marker, ligesom Polybius (lib. II. cap. 17) det endnu storre Rum mellem Capua og Nola, hvorimod Strabo (lib. V. p. 246) med saa megen stedlig Sandhed bestriver Egnen ved Puteoli (Diccearchia), hvor den store Solfatcire ligger, og kalder den Hifjaiotov ayoQcc. I den senere Tid er Navnet %«. (fXsyQaia nsdia t Almindelighed indskrænket til denne Egn, ligesom Geognosten endnu pleier at opstille den mineralogiste Sammen- sætning af Lavaen fra de phlegræiste Marker som Modsætning til den fra Omegnen om Vesuv. Denne samme Mening, at det i gamle Dage har brændt under Vesuv, og at dette Bjerg fordum hcir havt Udbrud, finde vi i Lærebogen om Architektur af Vitruvius (lib. IL cap. 6) paa det Bestemteste udtrykt paa et Sted, som man hidtil ikke noksom har lagt Mærke til: „Ikke mindre mærkværdigt er det ogsaa, at der i ældre Tider har været stærk Ild under Bjerget Vesuv, som har udspyet Flammer over Markerne rundt omkring. Den Steenart, som nu kaldes Svampsteen eller Pompeian sk Pi in steen, synes derfor at være udbrændt af en anden Art af Steen, og derved bragt til at have denne Beskaffenhed. Men den Art af Pim-