Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

363 Resultatet af dette moisommelige Arbeide, fom har be- fijæftiget mig i lang Tid, da jeg overalt har maattct tage min Tilflugt til Kilderne (nemlig de geognostiste og geogra- phiste Reisrbeflrivelser), er altsaa, at af te anførte 407 Vul- kaner 225 endnu i den nyere Tid have vrist sig som bræn- dende. De tidligere Optællinger-^ cif virksomme Vulka- ner have snart givet 30, snart 50 færre, allerede as den Grund, at de erc foretagne efter andre Grundsætninger. Jeg har med Hensyn til denne Afdeling indskrænket mig til de Vulkaner, som endnu udstede Dampe, eller om hvilke man med historisk Vished kan paavise, at de have havt Ud- brud i det 19de eller i den sidste Halvdeel af det 18de Aar- hundrede. Man har vel Erempler paa Afbrydelser mellem Udbruddene, der strække sig gjemicm fire Aarhundreder og derudover, men flige Tilfælde hore i ti de sseldneste, som den bekjendte langsomme Række af de store Udbrud af Vesuv i Aarene 79, 203, 512, 652, 983, 1138 og 1500. For det store Udbrud af Epomeo paa Ischia i Aare! 1302 kjendte man kun dem fra Aarene 36 og 45 for vor Tidsregning. Slrabo, der dode under Tiberius, 90 Aar gammel (99 Aar efter at Vesuv var bleven besat af Spartacus), og som ikke havde nogen historist Kundskab om ældre Udbrud, erklærer dog Vesuv for en gammel, forlængst udbrændt Vulkan. „Over Stæderne Herculanum og Pompeii", siger han, „ligger Bjerget Vesuios, omgivet af de stjonneste Egne, med Undtagelse af Toppen; denne er vel forstørstedelen flad, men i det Hele taget ufrugtbar, og efter sit Udseende askeagtig. Den har kløftede Huler af en sodfarvet Steenart, der seer ud, som om den havde været (ingreben af Ilden, faa at man kan formode, at dette Sted fordum har brændt og havt et Ild- svælg, men nu er udstukket, esterat Brændstoffet var fortæret."