Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

369 lange Tidsrum igsen begynder paany, gjor denne Antagelse meget usikker. Da der enten pcia Grund af Unøjagtighed eller formedelst Mangel paa sikkre Stedbestemmelser, saavel for Vulkanerne som for de nærmest liggende Punkter ved Kysterne, findes mange upaalidelige Angivelser af Havets Afstand fra den vulkanske Virksomhed, vil seg her anføre folgende Tal i gevgraphiske Mill (enhver til 3807 Toiser, altsaa 15= 1 °): I Cord ilterne ved Quito er den uafladeligt ild- spyende Sangay den ostligste; dens Afstand fra Havet er dog endnu 28 M. Meget dannede Munke fra Missionerne In- dios Andaquies ved Alto Puiumayo have forsikkret mig, at de ved den ovre Ri o de la Fragua, en Bislev til Caqueta, østlig for Ceja, have seet et ikke meget holt rygende Segle« bjerg;41 dets Afstand fra Kysten vilde da være 40 Miil. Den mexicanske Vulkan Jorullo, der hævede sig i Sept. 1759, har 21 Miil til den nærmeste Kyst (Kosmos Bd. IV S. 261—268), Vulkanen Popocatepetl 33 M. og en udbrændt Vulkan i de østlige Cordiller i Bolivia, ved S. Pedro del Cacha, t Dalen Iucay, over 45 M. (Kosmos Bd. IV. S. 244); Vulkanerne i Siebengebirge ved Bonn og Eifel 33 til 38 M. (Kosmos Bd. IV S. 202-208); Vulkanerne i Auvergne, Velay og Vivarais^ efter en Inddeling i 3 af- sondrede Grupper 37, 29 og 21 Mi il (Gruppen Pup de Ddme ved Clermoiu med Monts - Dore, Gruppen Cantal, Gruppen le Puy og Mezenc). De udbrændte Vulkaner ved Olot, sydligt for Pyrenæerne, vestligt for Gerona, med deres tydelige, undertiden dcclte Lavastromine, ligge kun 7 M. fra Cataloniens Kyster ved Middelhavet, hvorimod de utvivl- sommc og efter al Sandsynlighed meget frist udbrændte Vul- kaner i den lange Bjergkjede Rocky Mountains i det nordvest- A. v. Humboldt, Kosmos IV. 24