Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

37 l g ende Havbækken, faa at en Hævnings-Flade grændser til en Sænknings-Flade, og ved denne Grændse frem- bringes der mægtige, dybt indtrængende Spaltninger og Kloster; man kan solgeligen formode, at der i det indre asiatiske Fast- land mellem Parallelerne gjeimem 41 0 og 48° har kunnet været Anledning til Kyst - Phænomener ved den store aralo- caspiske Jndsænkning, saavclsom ved det betydelige An- tal af Soer, som deels ligge i Række decls ikke, mellem Thian- schan og Altai - Kurtschum. Sagnet beretter, at flere smaa Bækkener, der ligesom Perler vare knyttede til hinanden (lacs å chapelet), engang dannede et eneste stort Bækken; og man seer ozsaa endnu ftørre Soer dele sig i mindre, paa Grund af Misforhold mellem Nedslag og fordampning. General Genz i Orenburg, der med megen Grundighed har iagttaget Kirghisernes Steppe, formodede, at der fordum fandt en hy- draulist Forbindelse Sted mellem Aral-Seen, Aksakal, Sarp- Kupa og Tschagli. Man kan iagttage en stor Fure i Ret- ningen fra Sydvest til Nordost, der kan forfølges over Omsk mellem Jrtysch og Obi gsennem den vandrige Darabinskiske Steppe henimod Samoyedernes Moseflettcr, Beresow og Jis- haveis Kyster. Denne Fure staaer maaffee i Forbindelse med det gamle vidt udbredte Sagn om et Bittert Hav (ogsaa kaldet det tørrede Hav, Han-hai), som strakte sig ostligt og sydligt for Hami, og hvori der øformigt hæver sig en Deel cif Gobi, hvis salt- og sivrige Midte Dr. von Bunge ved noiagtige Barometer-Maalinger kun fandt 2400 Fod over Havets Overflade.46 Sælhunde, der fuldkomment ligne dem, som flokkevlis beboe det caspiste Hav og Baikal, findes ogsaa (og denne geologiste Kjendsgjerning har man hidtil ikke nok- som lagt Mærke til) over 1.00 geogr. Miil ostligt for Baikal i den lille Ferskvands-So Oron, der kun har faa Miles Om- 24*