Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

34 Harten, som ligger under 54° 48' nordl. Br., til 6,565, og for Wqvator til 6,489.] Middeltallet af de to sidste Resultater giver Jordens Tæthed = 5,62 (Vandets Tæthed sat-- 1), altsaa betydeligt meer end den tætteste, fiintkornede Basalt (efter Leonhards talrige Forjog 2,95—3,67), meer end Magnetsernsteen (4,9—5,2), cg kun lidt mindre end gedigen Arsenik fra Marienberg eller Joachimschal. Jeg har allerede tidligere gjort opmærksom paa (Kosmos Bd. 1. S. 143), at den faste Deel af den overste Jordskorpe neppe har en Vægt- fylde af 2,4 til 2,6, og at Grunden dertil ligger i den store Udbredelse af FlotS- og Tertiær- Formationer og Lag af opstyltet Jord, som danne den for os synlige Deel af Jord- overfladens Fastlandsmasse, (de plutoniffe og vulkanske Hæv- ninger udfylde kun oformigt spredte og overordentlig smaa Num). Naar man med Rigaud antager Forholdet mellem det faste Lands Overflade og Havfladen at være 10: 27, og man betænker, at man ved Forsog med Loddet kan naae en Dybde af over 26000 Pariser Fod, faa bliver Middeltcecheden af ben faste og flydende Overflade i de overste Lag af Planeten neppe 1,5. En berømt Mathema- tiker, Plana, bemærker, at det vist neppe er rigtigt, naar Forfatteren af Mécanique céleste giver det overste Jord- lag samme Vægtfylde som Granit, idet han tillige ansætter denne noget for hoit, = 3,2S hvorved han for Jordens Centrum fa aer en Vægtfylde af 10,047. Denne sidste bliver efter Plana 16,27, naar man sætter de oversteJordlags = 1,83, hvilket kun er lrdet ferfkjelligt fra den for den hele Jord- skorpe bestemte Middeltæthed 1,5 eller 1,6. Pendulet, sacwel dct lodrette, som det vandrette (Snovægten), har man vel kunnet kalde et geognostisk Jnstrument, men de utilgænge-