Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

379 fra Alausi, viser C erro Cuello de Ticsan store Svovlmasser i et Qvartslag, som er underordnet ten nærliggende Glim- merskifer. En saadan Udbredelse as Qvarlsen i Nærheden af Trachyt - Vulkanerne har i det forste Oieblik noget Overra- flente. Men mine Iagttagelser om Trachptens Leiring paa eller snarere Gjennembrud gjennem Glimmerskifer og Granit ved Foden af Tunguragua (et Phænomen, der er ligescia sjeldent i Cordillerne, som det er hyppigt i Auvergne) ere 47 Aar senere bievne bekræftede ved de fortræffelige Arbeider af den franste Geognost Sebastian Wisse ved Sangay. Denne colossale Vulkan, der er 1260 Fod hoiere end Montblanc, er uden Spor af Lavastremme, om hvilke Charles Deville pacistaaer, at de heller ikke findes ved den ligesaa virksomme Stromboli; men den har idetmindste siden 1728 været i uafbrudt Virksomhed med at udkaste forte, osle gledende og lysende Stene; midt i Granit- og Gneus-Lag danner den en Trachyt-O med et Tvermaal62 af neppe 2 geogr. Miil. Aldeles modsatte Leiringsforhold viser, som jeg cillercde ovenfor har bemærket, den vulkanske Eifel med de i devonisk Skifer indsænkede „M aarer", saavel>om ved de vulkanste Stilladser, hvorfra Lavastrommene ere udflydte, f. Er. paa den lange Ryg af Mosenberg og Gerolstein. Over- fladen antyder ikke her, hvad der er skjult i det Indre; Man- gel paa Trachyt i Bulkaner, der for Aartusmder siden have været saa virksomme, er en endnu mere paasaldende Omstæn- dighed. De augitholdige Slagger ved Mosenberg, som tildeels ledsage den basaltagtige Lavastrem, indeholde smaa forbrændte Skiferstpkker, men ikke Brudstykker af Trachyt; i Om- egnen mangler Trachyt aldeles. Denne Steenart bliver kun ganske enfcltviiø63 funden i Eifel, langt borte fra Maarerne og de lavagivende Vulkaner, som i Sellberg, i Nærheden as