Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

36 lige Deel af Jordskorpen, hvis Tykkelse er meget ubety- delig; hvorimod den anden, den mathematiske Deel, ifølge sine Anvendelsers Natur, snarere giver negative end positive Resultater. Ved smukke, ffarpsindige Tankeforbindelser31 le- der denne til Undersøgelser, som man ikke ganske kan undlade at berøre, naar man cm stiller Betragtninger over Oprindel- sen til de vulkanske Kræfter og Tilbagevirkningen fra den smeltede Masse i det Indre mod den ydre faste Skorpe. Platos geognostisie Mpche om Pyriphlegeton,^^ føm Aarsag til alle varme Kilder og vulkanske Jldstromme, fremgik af den baade tidligt og almindeligt følte Trang til at udfinde en almeengjældende Aarsag til en stor og forviklet Række af Phænommer. Jordens Overflade frembpder en stor Afverling i sine Forhold med Hensyn til Insolation (Solens Virkning) og Evne til at udstraale Varme, i Forbindelse med en stor Forskellighed i Varmeledning, hidrorende fra de ved deres Bestanddele og Tæthed saa forfljellige Bjergarter; og man maa derfor ikke lidet undre sig over, at der, hvor Iagt- tagelserne ere anstillede med Omhyggelighed og under gunstige Forhold, har man endogsaa paa Steder af meget forflsellig Beskaffenhed faaet godt stemmende Resultater af Forsog over Varmens Tilvært med Dybden. I meget store Dybder give Borhuller de sikkreste Resultater, især naar de endnu ere fyldte ni eb en leerholdig uklar Vædste, som er mindre gunstig for indre Strømninger, og som i forffsellige Heider kun faaer lidet Tillob sra Siderne ved Tverklofter. Vi ville derfor, netop paa Grund af den store Dybde, begynde med to af de mærkværdigste artesiske Bronde, den ved Grenelle i Paris og den ved Neu-Salzwerk i Oeynhausen ved Minden.