Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

9 Katers Indretninger og de nyere Fremgangsmaader give. Det vil her vcrre passende at omtale det skjonne Forseg as Foucault, som er i saa hor Grad cerefuldt for Opfinderens Skarpsindighed, egsomgiver et sand- seligt Bevus for Jordens Areomdreining ved ^jcelp af Pendulet, idet dets Svingningsplan langsomt dreier sig fra §)st mod Vcft (C o ni p i e s ren- dus de l1 Acad. des Se*, séance du 3 Fevrier 1851, T. XXXII. p. 135). Forsogene af Benzenberg og Reich over faldende Legemers Af- vigelser mod Dft fra Kirtetaarne og i Schachter fordre en meget betydelig Faldhoide, hvorimod Foucaults Apparat tydeligt viser Virkningen af Jordens Omdrejning ved et Pendul af fer Fods Lccngde. Phcenome- ner, som kunne forklares ved Jordens Omdreining (saasom Uhrenes Gang i Cayenne, iagttaget af Richer, den daglige Aberration, Projec-- tUerned Afvigelse, Passatvinde) maae endelig ikke forverles med det, der til enhver Tid bliver fremkaldt ved Foucaults Apparat, og som Medlemmerne af Academia del Cimenio synes at have ksendt noget til, uden dog videre at forfolge det (Antitt ori i Com pies rendus T. XXXII. p. 635). 23 (S. 31) I den grccsie Oltid blev der angivet to Egne paa Jorden,, hvor man ifolge de dengang herskende Meninger antog, at der fandtes mcerkvcerdige Ophoininger paa Overfladen, nemlig hoit imod Nord i Asien og Landet under LEqvator- „De hole og nogne scythiste Sletter," siger Hippokrates (de aere & aquis § XIX. p. 72 Sittrc), sonr ikke ere bekrandsede med Bjerge, forlænge og hceve sig lige til under Bsornene." Den samme Mening tilstrev man ogsan tidligere Empedokles (Plut. de plac. philos. II. 8). Ari- stoteles (Meteor. 1, 1 a 15 p. 66 Jdcler) siger, at de celdre Me- teorologer, som førte Solen „ikke under Jorden, men omkring den," antoge den mod Nord opsvulmede Iord for Aarsag til Solens For- svinden, eller til at det blev Nat. Ogsaa i Udtoget af Proble- merne (XXVI, 15 p. 941 Bekker) bliver Nordenvindens Kulde tilflreven Jordbundens Hoide i denne Verdensegn. Paa alledisse Steder er der ikke Tale om Bjerge, men tun om at Jordbunden er er hcevet til Hoisletter. Jeg har allerede paa et andet Sted viist (Asie centrale T. I. p. 58), at Strabo, som er den eneste der be- tjener sig as det charaktenstifle Ord overalt stjelner mellem den Forfljel i Climaet, der bevirkes ved den geographiste Brede, og den som maa tilskrives Holden over Havet, f. Er. med Hensyn til Ar- menien (XI, p. 522 Casaub.), det as vilde Msler beboede Lycaonien (XII, p. 568) og i Over-Indien Derdernes Guldland (XV, p. 706). „Selv i det sydlige Jordftreg," siger Geographen fra Amasia, »er et- hvert hoitliggende Land koldt, om del end er en Slette." (II. p 73). For at forklare, at Varmen under LEqvator ikke er saa stcrrk, anføre Eratosthenes og Polybius ikke alene, at Solen bevccger sig hurtigere