Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 10 (Gewinns, Eleni. Astron, c. 13., Cleom. c ycl. then r. 1. 6.), men ogsaa fortrineviis Jordbundens Ophoining (f. min Exam er it. de la Geogr. T. III. p. 150-152). Begge paaftaae Lfolge Strabo (H. p. 97), „at det Jordstrog, som ligger under LEqvator er det hoieste; hvorfor det ogsaa faner Negn, da der, naar Vindene forandre sig med Aaroliderne, bliver mange nordlige Skyer hängende ved Holderne." Af disse to Formeninger om Jordbundens Holde t det nordlige Asien (Herodots scpthiske Europa) og i LC'qvatoricrl - Egnene har den svrste, med den for Vildfarelsen eiendommelige Kraft, vedligeholdt sig i ncrsten totusind Aar og givet Anledning til den geologiffe Mythe om et uafbrudt tartar isk Heiland, nord for Himalaya; hvorimod den anden Mening kun htiibe forsvares ved en Egn i Asien, som ligger udenfor Vendekredsene, nemlig det mægtige Hol- eller Bjerglan d Meru, som bliver lovpriift i de celdste og ccdleste Mindesmærker fra den indiske Poesie (s. Wilsons Did. Sanscrit and English 1832 p. 674, hvor Meru bliver forklaret ved Hoi flette). Jeg har troet at maatte gcrae ind paa denne vidllostige Udvikling for at gjcnvrive en Hypothese af den crandrige gréret, fom uden at anføre noget Sted af grcrste Forfattere, og idethan kun antyder cel om Regnen mellem Vendekredsene, foger at forklare hine Meninger om Jordbundens Ophoining ved Ftadtrpkning eller Forlængelse af Polerne. „For at forklare Negnen," siger Freret (i>1 em. de TAcad. des In script. T. XVIII. 1753, p. 112), „j de tropiske Egne, man tærte at kjende ved Alexanders Erobringer, antog man, ot Luftstromninger dreve Skyerne fra Polen til LEqv.-tor, hvor de, uagtet der ikke fandtes Bjerge, bleve standsede Ved ben almindelige Hoive nf Jorden, hvis Overflade under LEqvator er længere borte fra Cenlrum end ved Polerne. Nogle Phyfikere gave Jordkloden Figur som en Sphcrrcive, der var ophsiet under LEqvator og fladtrykt ved Polerne; hvorimod der fandtes Andre iblandt de Gamle, som an'oge, at Jorden var aflang henimod Polerne, og at de Lande, som vare ncrrmest ved Polerne, havde en siorre Asstand fra Centrum, end de under Mqvalor." Jeg fan ikke finde noget Vidnes- byrd fra Oldtiden, som kan reisccrdlggjorc disse Paastunde. I tredie Afsnit af forfte Bog af Strabo (si. 48 Casaub.) staaerder udtrykkeligt: „Efterat Eralosihencs har sagt, at hele Jorden er kugleformig, dog ikke fem om dcn var dannet paa en Dreiebcenk (et Udtryk, der er laant fra Herodct IV, 36), men at der findes marige Afvigelser, anforer han mange Forandringer, fom bevirkeö ved Ild og Vand, ved Jordfljcrlv, Underjordifle Vindstsd sspcendige Dampes) og andre lignende Aarsager, men ogsaa her Uden nogen Orden. Thi Jordens Kugleform folger af Anordn ingen af det Hele, og fontanne Forandringer have ingen Indflydelse dcrpna; det Smacre forsvinder i Sammenligning med det Store." Lamger hen staaer der (efter Gr o s kurvs vellykkede Over-