Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

11 fælt elfe): at Jorden med Vandet'er kugleformig og danner en og samme Overflade med Havene. Det Fremragende ved Landet er ubetydeligt og kan blive upaaagtet, da det taber sig i Storrelsen af det Hele, saa at vi i disse TilfaUde ikke bestemme Kugleformensom paa Dreiebcenken, - eller som i Geometrien ved Begrebet, men ved sandselig og rigtignok grovere Iagttagelse." (Strabo, II. p. 11:2.) „Verden er baade et Vcrrk af Naturen og af Forsynet; et Bark af Naturen, idet Alt trern- ger sig sammen hønimod eet Punkt, Midpunktet af det £He, og afrun- der sig om dette, idet det mindre Tcette (Vandet , indeholder det mcra Tcctte (Landet)." (Strabo XVIL p.8O9) Hvor der hos ©ralerne hand- les om Jordens Figur, hedder det blot (Cleom. cycl. theor. I, 8 p. 51), at man har sammenlignet den med en flåd eller i Midten fordy- bet Skive, med en Cylinder (Anaximander), med en Terning, med en Pyramide, og at man endelig almindelige» har antaget den for en Kugle tiltrods for den lange Strid mev Epikuræerne, som nægtede Tiltrækning mod Centrum. Tanken om en Fladtrykning fremdod sig ikke for Phantasien; thi del, Demvkritus kalder for den aflange Jord, var hin Thales's Skive, forlænget i den ene Retning. Til Grund for Paukeformen, to Tv{u7iavotidts, som fortrinsviis tilskrives Leucippus (Plnt. dc plac. philos. III. 10; Galen, hist. phil. cap. 21; Aristot. de Coelo II. 13 p. 293 Bekker), ligger allerede Forestillingen om en Halvkugle mcd plan Grundflade, der maastee be- tegner LEqvator, medens Krumningen blev tcenkt som olxovpw7. Et Sted i Plinius IX. 54 cmgaaende Perlerne oplyser denne Form, hvorimod Aristoteles Meteoro 1. II 5 a 10 sJdcler T* I. p. 563) kun tcenter paa en Sammenligning med Kuglesegmenter, hvilket ogsaa fremgaaer of Olympiodors Commentar (Joeler T. I. p 391) I denne Oversigt har jeg med Villie ikke omtalt to mig velbekjendte Ste- der i Agathemer (de. Geogra phia lib. 1. cap. 1. p. 2 Hudson) og Eusebius (E v a n g e 1 Præparat. T. IV. p. 125 ed. Gals ford 1843), fordi de bevise, med hvilken Uusiagtighed ofte senere Forfattere tilflrive de Gamle Meninger, der have vcrret dem aldeles fremmede. „Eudorus stal efier disse Anfluelser have givet Jordskiven en Lcengde og Brede, der forholdt sig som 1 til *2; ligeledes Dikcrarch, en Discipel af Aristoteles, der dog foredrog egne Beviser for Jerdens Kugleform (Marcian Capella lib. VI. p. 192). Hipparch stal have antaget Iorden for Tga7u£oM(h]$, Oß Thules sor en Kugle!" 24 (S. 31) „Det forekommer mig oste, som om man undertiden kalder Jordens Fladtrykning tvivlsom, alene af den Grund, at man vil opnaae for stor Noiagtighed. Antager man Fladtryl'nmgerne V310 V300/ 2/290, Vesa, faaer man Ferfljcllen mellem de to Radier 10551, 10905, 11-281 og 11684 Toiler. En Fcrfljel af 30 Enheder i Ncrvneren frem- bringer kun en Forfljel af 1130 T viser i Polarretdien, en Storrclse, der