Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

38 der er 461 Fod ftørre; det gaaer 354 Fod længer ned under Havets Overflade, og Vandets Varmegrad er 5°,1 hoiere. I Paris er der ved Tilværten i Varme for hver Hundred- deelsgrad 7,1 Fod mere. Jeg har allerede tidligere gjort opmærksom paa,85 at et Borhul i Br«gny ved Gens, som er undersøgt af Auguste de la Rive og Marcet, og som kun havde 680 Fods Dybde, har givet et aldeles lignende Resul- tat, uagtet det ligger i en Høide af inter end 1500 Fod over Middelhavet. Til de tre ovennævnte Kilder, som naae en absolut Dybde af mellem 680 og 2144 Fod, kan man endnrr foie den i Monk-Wearmont ved Newcastle (Grubevandet i Kulbjergværket, hvor der ifolge Phillips arbeides 1404 Fod under Havets Overflade), og man kommer da til det mærkelige Resultat, at paa fire, faa langt fret hinanden lig- gende Steder svæver Varmetilværten af 1° cent, kun mellem 91 og 99 Pariser Fod.36 Men denne Overensstemmelse kan man ikke vente overalt paa Grund af de forskjellige Midler, man anvender for at finde den indre Jordvarme i bestemte Dybder. Om man endogsaa antager, at Let paa Hoiderne indsivende Regnvand bevirker Kildernes Opstigen paa dybere liggende Punkter ved dct hydrostatiske Tryk, lige- som i samqvemhavende Ror, og at det underjordifte Vand antager de Jordlags Varmegrad, med hvilke det kommer i Berøring, faa kan dog det ved Boringen fremkomne Vand i visse Tilfælde staae i Forbindelse med lodret nedad gaaende Vandklofter og derved faae endnu en anden Tilvært i Varme fra ubeksendte Dybder. En saadan Indflydelse, som man ikke maa forverle med Steenmassens forskjellige Ledningsevne, kan udoves af Punkter, som ligge meget langt fra Bochullet. Sandsynligviis befinder Vandet i Jordens Jndre sig under