Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Vandet fra Jordens Overflade." Resultatet 117 engt Fod er Middkltallet af
de 6 partielleTilvoerter (fra 50 til 50 Fod) mellem 100 og 382 Fods Dybde i
Schachten. Sammenligner jeg Luftens aarlige Middelvarme i Jakutsk
(__8°, 13 N.) med den ved Iagttagelsen fundne Middclvarme af Sfen
(- 20,40 R.) i den storste Dybde (382 engt. Fod), finder jeg 6M/» engl.
Fod for 1° R. Hundrede Fod udkommer der ved Sammenligning mellem
det Dybeste og den Varmegrad, font hersker i 100 Fods Dpbde i
Schachten. Af de skarpsindige numerifle Undersøgelser af Middendorff
og Peters over den Hurtighed, hvormed de atmosphænske Varmefvr-
andringer forplante sig (Middend. S. 133—157 og 168 — 175), følger,
at i forMlige Borhuller i de ubetydelige Dybder fra 7 til 20 Fod, „stiger
Varmen fra Marts til October, men s-nker fra November til April,
fordi Foraar og Efteraar ere de Aarstider, hvor Forandringerne i
Luftvarmen ere de betydeligste" (S. 142 og 145). Selv omhyggeligt
tildækkede Gruber afkjoles i Nord-Siberien efterhaanden ved Luftens
mangcaarige Beroring med Schachtvccggene; dog har i Schergm-
Schachten denne Beroring i 18 Aar neppe frembragt en Varme-For-
mindskelse af V« Grad. En mccrkvcrrdig Kjendsgjerning. som man
hidtil ikke har kunnet forklare, har man ogsaa iagttaget i Schergin-
Schachten, nemlig en Opvarmning, som undertiden har fundet Sted om
Vinteren, men kun i de dybere Lag, „uden at man kan paavise nogen
Indflydelse udenfra" (S. 156 og 178). Endnu mere paafaldende
synes det mig, at der i Borhullet i Wedenfl ved Pccsina i den ringe
Dybde af 5 til 8 Fod kun blev fundet — 2°,5 R., medens Luftens
Varme var — 28°. Jsogeothermerne, paa hvis Retning Kupffers
skarpsindige Undersøgelser forst have henledet Opmcerksomhcden (Kos-
mos Bd. I. Anm. S. 118 No. 34), ville endnu i lang Tid frembyde
»forklarede Vanskeligheder, isa-rdeleshkd der hvor den fuldstændige Gjen-
neingravning af Jordisens Lag er et langvarigt Arbeide. Men Jord-
iskn ved Jakutfl kan ikke mere betragted som et blot stedegent Wcenomen,
frembragt ved de af Vandet bunbfcelbte Jordlag, faaleteS font D6vv»
Hütten-Verwalter Slobin mener. (Midd. S. 167.)
4 ? (S, 46) Middendorff Bd. 1. S. 160, J 64 cg 179. Ved
disse Talangivelser og Formodninger angaaende Jordisens Tykkelse
forudsættes, at Varmen voxer font en ariihmetifl Rcekke af Dybderne.
Om Varme-Forsgelsen i siorre Dybder gaaet langsommere, er theoretist
uvist, hvorfor man maa fraraade at anstille intetbetpdende Beregninger
over Varmegraden i Jordens Midpunkt og Strømninger af smeltede
forfljelligartede Bjergmasser.
48 (S. 46) Schrenks Reise durch die Tündern der Sa-
mojeden 1848 Th. 1. S. 597.
49 (<S.46) Gustav Rose, Reise nach dem Ural. Bd. 1. <5.428.
so (S. 47) Jvnf. min Ven G. von Helmersens Forssg over
6)
A. v. Humboldt, Kosmos IV.