Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

18 92 og 4) Bjergarternes relative Evne til at lede Varmen (Mém. de r Aca- d émie de St. Pétersbourg; M é 1 a n g e s physiques & chimiques 1851 p. 32). si (S. 47.) Middendorfs, Bd. 1. S- 166. jvnf. S. 179. , Curven for Jordisens Begyndelse synes i Nord-Asien at have to con- vexe Toppe med Syd, en svagt krummet ved Obi og en meget betydelig ved Lena. G roe nd s en for Jordisen lober fra Beresow vcd Obi hen- imod Turuchanfl ved Jenisei; derpaa troekker den sig mellem Witimst og Olekminsi paa Lenas hoire Bred og endelig ostlig, idet den stiger op mod Nord." 52 (S. 49 ) Hovedstedet om den magnetiske Kjede af Ringe er i Platos Jon p. 583 D, E ed. Steph. Senere omtales denne Forplant- ning af den tiltrækkende Kraft foruven af Plinius (XXXIV, 14) Lucrets (VI, 910) egsaa af Augustinus (de ci vita te Dei XX, og af Philo (de Mundi o pi fi ci o p. 32 D, ed. 1691). 53 (S. 50.) Kosmos Bd. I. S. 158 og Anm. S. 105 No. og Bd. IL S. 284-236, 254—259 og Anm. S. 77 No. 59. og 87—89 No. 91—93. 54 (S. 50.) Jvnf. Humboldt, Asie centrale T. I. p. XL— XLIL og Examen crit. de I’hist. de la Geographie T. HL p. 35. Eduard Biot, fom ved nwisommelige bibliographifle Studier, deels alene, deels i Forening med min lcerde Ven Stanislas Julien, har behæftet og udvidet Klaproths Undersogelser, om hvorlcenge Magnet- naalen har vceret brugt i China, anfører en celdre Tradition, men som forst findes hos Forfattere fra de forste christelige Aarhundreder, ifølge hvilken Magnetvognen allerede blev brugt under Keiser Hoaug-ti. Denne berømte Monarch ffal have regjeret 2600 Aar for vor Tids- regning (d. e. tusind Aar for Fordrivelsen af Hpksos fra Mgppten). Ed. Biot sur la direction de 1 ’aiguille aimantée en Chine i Comptes rendus de PAcad. des Sciences T. XIX. 1844 p. 36*2. 55 (S. 51.) Kosmos Bv. I. S. 158 og Anm. S. 105 No. 91. Aristoteles selv (de Anima i, 2) taler kun om Magnetstenens Be- sjce len, som enMening af Thales. Men Diogenes Laertius udvider denne Mening bestemt ogsaa til Rav, idet han siger: ' Aristoteles og Hip- pias paastaae om Thales's Lcere...." Sophisten Hippias fra Elis, der bildte sig ind at vide Alt, befljceftigede sig med Naturvidenskaben, og saaledes ogsaa med de celdste Traditioner fra den physiologifle Skole. Dct „tiltrcekkende Vindpust," som ifolge den chinesiste Physiker Kuopho „gaaer igjennem Magneten og Nav" minder ifolge Buschmanns meri- canffe Sprogunderssgelser om det azteUfle Navn for Magneten tlai- hioanani teil, som betyder „den ved Aandepuft til sig dragende Steen" (af ihiotl, Pust, Aande og ana, trcekke). 56 (S. 51.) Det, som Klaproth har uddraget af Penthsaoyan om