Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

19 dette moerkvcerdLge Apparat, 'er fundet vidtlsftigere bestrevct i Mung- khi-pi-than; Comptes ren dus T. XIX. p. 365. Hvorfor siges der vel i dette sidste Vcerk, saavelsom t en chinesifl Urtebog: Cypressen viser mod Vest, og almindeligere: Magnetnaalcn viser mod Spd? Menes hermed en yppigere Udvikling af Grenene ester Solens Stilling eller en fremherskende Vindretning? 57 (S. 56.) Kosmos Bd. IL Anm. S. 78-81. Paa en Tid, da Kong Eduard III regjerede i England, eg da man, som Sir Ni- cholas Harris har vrist (Nicholas, History of the Royal Navy 1847 Vol. II. p. 180), stevse stilede ester Cvmpasset, font da blev kaldt sailstonc dial, sailing needle eller adamante, seer man, at der i Ud- gifts-Fortegnelsen over Udrustningen af „the King’s ship the George" i AareL 1345 blev opfort 16 i Flandern kjobte horologes (hour-glasses, Timeglas); men denne Angivelse er ingenlunde et Beviis for Anven- delsen af Logget. Timeglassene (©panternes ampolletas) vare, som det tydeligst fremgaaer af Encisos Angivelser i Cespedes, nodvendige længe for Anvendelsen af Logget echaudo punto por fantasia i corre- dera de los perczosos, d. e. uven at kaste Logget ud. 58 (S. 57.) Jvnf. Kosmos Bd. !. Anm. S. 93 No. 70 og S. 94, No. 73; Bd. IL S. 304, 312, 313 og Anm. S. 114, No. 70—72 og S. 116 No. 88. Calamitico (en Lovfro) kaldtes det, fordi de forfte Compasnaale havde Form som en Lovfro. 59 57.) Jvnf. Gilbert, Physiologia nova de Magnete lib. III. rap. 8. p. 124. At Magnetismen varigt kan meddeles Jernet, siger allerede Plinius ganste i Almindelighed, dog uden at omtale Strygningen (Kosmos Bd. i. Anm. S. 95 No. 78). Mcerkvcer- dig er den Spot, hvormed Gilbert omtaler: „den almindelig udbredte Mening, at der findes magnetiske Bjerge eller en magnetisk Klippe, og en Pol i nogen Afstand fra Verdenspolen" (1. c. p. 42 og 98). De magnetiske Liniers Foranderlighed og Fremadstriden vare ham endnu aldeles ubekendte: „Asvigningen er for ethvert Sted constant;" I. c. p. 42, 98, 152 og 153. 60 (S. 58.) Historia natural de las Indias lib. I. cap. 17. 61 (S. 58.) Kosmos Bd. I. S. 153. 62 (S. 58.) Ved at anføre mine egne meget omhyggelige Iagt- tagelser af Heldingen, fom jeg har anftillet i Sydhavet, har jeg vrist, under hvilke Betingelser Heldingen fan have en meget vigtig praktifl Anvendelse til Breve-Bestemmelser, paa de Tider nemlig, naar der paa dcn peruansie Kyst hersker den Sol og Stjerner formsrkende garua (Kosmos Bd.l. S. 149 og Anm. S. 94 No. 73). Jesuiten Cabeus, Forfatter til Philosophia magnetica (hvori der omtales et nyt Instru- ment, som overalt viser Polhsiden), har allerede i den fsrste Halvdeel