Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

20 af det syttende Aarhundrede henledet Opmærksomheden paa denne Gjenstand. 63 (S. 59.) Edmund Halley i Philos. Transact, for 1683 Vol. XII. No. 148 p. 216. 64 (S» 59 ) Saadanne Linier, som han kaldte tractus chalyboeü- ticos, har Pater Christoph Burrus i Lissabon ogsaa angivet paa et Kort, som han for en overordentlig hoi Priis tilbod Kongen af Spa- nien, til at udfinde og bestemme Lcengden til Sees, hvilket Kircher for- tceller i sin Magnes ed. 2. p. 443. Det allerforste Variations-Kort er allerede ovenfor omtalt (S. 55). 65 (S. 60.) Endnu 20 Aar senere end Halley paa St. Helena forfærdigede sit Catalog over de sydlige Stjerner (hvoriblandt der des- vcerre ingen findes under den 6te Storrelse), roste Hevelius sig i Fir- ma m e n i u m Sobescianum af, at han ikke anvendte Kikkerter, men anstillede Iagttagelser sgjennem Spalte-Aabnmger. Da Halley 1679 desogte Danzig, bivaanede han disse Iagttagelser, hvis Nsiagtighed han forresten roste sårdeles meget. Kosmos Bd.Ill. S. 43 og Anm. S. 16, No. 2 og 3.; S. 94, 208 og Anm. S. 84. No. 13. 66 (S. 60.) Spor as den wagnetiste Afvigmngs daglige Foran- dringer have allerede vceret kjendte af HellLbrand i London (1634) og Pater Tachard i Siam (1682). 67 (S. 61.) Jvnf. Kosmos Bd. 1. Anm. S. 98. No. 88. Den nöiagtige Maaling af Zordmagnetismens Styrke i forstjellige Zoner er forst bleven gjort mulig ved den fortræffelige Construction af den Bous- soie dlnclinaison, som fsrst blev udfort af Lenoir efter Bordas Angi- velse, hvorved man opnaaede at faae lange og frie Svingninger af Naalen, en meget fermindflet Gnidning ved Tapperne og en rigtig Opstilling af det med Libeller forsynede Instrument. 68 (S. 63.) De Tal, hvormed den folgende Tabel begynder (f. Ex. 1803—1806), angive Tiden for Iagttagelsen, hvorimod de Tal, som ere iudefluttede i Klammer og satte ved Siden af Bogernes Titel, an- give Tiden for Bekjendtgjsrelsen afJagttagelserne, som ofte er langt senere. 69 (S. 65.) Malus (1808) og Aragos (1811) eensfarvede og farvede Polarisation af Lyset, s. Kosmos Bd. II. S. 301. 70 (S. 66.) Kosmos Bd. I. S. 151 og Anm. S. 95. No. 76. 71 (S. 66.) „Forend man benyttede sig af Bestemmelser af Jord- magnetismens absolute Vcerdi, grundede Maalingen af den sig sced- vanligviis (og denne Fremqangsmaade anvendes endnu meget hyppigt) paa en Svingningstid, der var iagttagen af Hr. v- Humboldt omtrent i Begyndelsen af dette Aarhundrel e paa er Sted i Andes - Bjergene i Sydamerika, hvor Heldingsnaalen var vandret, en Omstændighed, font man i nogen Tid med Urette antog at angive Minimum af Magnet- kraften paa Jordens Overflade. Ved at sammenligne Svingnings- tiderne af Humboldts Naal i Sydamerika og i Paris, bestemte man