Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

22 nyeste Undersøgelser af Iagttagelserne over Solpletterne finder Wolf som Middelværdi fra 1600 til 1852 en Periode af 11,11 Aar. 74 (S. 74.) Kosmos Bd. III. S. 269 og Anm. S. 107. No. 30. Diamagnetisk Frastodnmg og ceqvatorial, d. e. ost-vestlig Stilling i Noerheden af en stcerk Magnet vise Bismuth, Antimon, Solv, Phosphor, SteensalL, Elfenbeen, Trce, Wblestpkker og Lceder; para- magnetift er JldlufL (hvad enten den er reen, eller blanvet med andre luftarter, eller sortattet i Kul). Zvnf. hvad den flarpsindige Plücker har fundet om krystalliserede Legemer med Hensyn til Beliggenheden af af visse Axer (Poggend. Ann. Bd. 73 S. 178 og Philos. Trans- act. for 1851 § 2836—2842). Frastodningen af Vismutl) blev forst iagt- tagen af Brugmans (1778), derpaa grundigt underssgt af Baillif (1827) og Seebeck (18*28). Sammenhængen mellem Ind u etion s- Phcenomenerne og de diamagnetifle er bleven godtgjort saavel af Fa- raday selv (§ 2429 -2431), som af Reich og Wilhelm Weber, der allerede siden Aaret 1886 uafbrudt har virket for den tellurifle Mag- netismes Fremskridt (Poggend. Ann. Bd. 73. S. 241 og 253). Weber har bestrcebt sig for at godtgjore, at Diamagnetismen har sin Kilde i de Ampöriste Mo lecular-Stromme (Wilh. Weber, Ab- handlungen über electro - dynamische Maßbestimmungen 1852 S. 545 570). 75 (S. 74.) For at frembringe denne Polaritet blive ved Jor- dens actio in distans de magnetiske Krcefter i ethvert Jltatom i en vis Grad adskilte t en bestemt Retning og med en bestemt Kraft. Ethvert Jltatom kommer derved til at forestille en lille Magnet, og alle disse smaa Magneter virke paa hinanden, saavelsom paa Jordkloden, og til- sidst i Forbindelse med denne paa en Naal, som man tcenker sig et eller andet Sted i eller udenfor Luftkredsen. Jordklodens Jlt-Beklced- rnng kan man sammenligne med en naturlig eller kunstig Magnets Armatur af blodt Jern, idet man tcenker sig Magneten kugleformig ligesom Jorden, og Armaturen som en Huulkugle ligesom den atmo- sphLrisie Jlt-BekLcednmg. Den Styrke, hvortil ethvert Jltatom ved Jordens konstante Kraft kan blive magnetiseret (magnolie power), formindskes med Varmens eg Jldluftens Fortynding. Idet en stadig Forandring i Varme og Udvidelse ledsager Solen rundt om Jorden fra Dst til Vest, maae fslgelig ogsaa Resultaterne af Jordens og Jlt- Beklcedningens Krcefter forandre sig, og dette er efter Faradays M e- n in g Kilden til en Deel af Forandringerne i Jordmagnetismens Elementer. Plücker finder, at da den Kraft, hvormed Magneten virker paa Jloluft, er proportional med Iltens Tæthed, vil Magneten vcere et simpelt eudi ometrisk Middel til i en Luftblanding at erkjende Tilstedeværelsen af J til 2 Hundreddele fri Ilt. 76 (S. 76.) Kosmos Bd. IV. S. 12 og 13.