Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

23 77 (S. 76.) Kepler i Stella Martis p. 32 og 34. Jvnf. der- rned hans Mysterium cos m ogr. cap. 20. p. 71. 78 (S. 76.) Kosmos Bd. III. Anm. S. 105 No. 23, hvor der dog ved en Trpkfeilstaaer Basis Astronomiæ istedet Clavis Astro- nom i æ. Det Sted (§ 226), hvor Lpsvirkningen i Solen kaldes et stedsevarende Nordlys, maa man forresten ikke loge i den fsrste Udgave af Horrebows Clavis As ir. (Havn. 1730), thi det findes kun i den tilkomne anden Deel af Clavis i den nye forogede Udgave af Horrebows Operum niathematico-physicoriim Tt I. Havn. 1740 p 317. Jvnf. med Horrebows Anskuelser de aldeles lignende af Sir William og Sir John Herschel, Kosmos Bd. Hl. S. 35, Anm. S. 14. No. 22, S. 168 og Anm. S. 75. No. 23. 79 (S. 77.) M é m o i r e s de Ma thém. & de Ph y s. présentés å l1 Acad. Roy. des S c. T. IX. 1780 p. 262. bv (S- 77.) „Forsaavidt som disse fire Jagttagelsessteder (To- ronto, Hobarton, St. Helena og Cap), der ere saa langt fra hinanden og have en saa forfljellig Beliggenhed, berettige til at udlede en al- mindelig Regel, ville vi komme til det Resultat, at den magnetiske Afvigning om Morgenen fra 7 til 8 overalt er underkastet en Foran- »dring, hvis Periode er et Aar, og som overalt har samme Charakteer og Storrelse, idet den bestaaer i en Bevcegelse af Magnetens Nord- ende fra Dst Lil Vest mellem Juni- og December-Solhverv og en Til- bagegang fra Vest til Dst mellem December- og Juni-Solhverv, og Udsvingets Storrelse er en Bue af omtrent 5 Minuter. Tidspunkterne for Omflaget i Retningen ere ikke, som man maaflee kunde virre til- Loielig til at antage, de Maaneder, i hvilke vi have Maximum og Minimum af Varme ved vor Planets Overflade eller i de overste Jordlag eller i Atmosphären (forsaavidt fom vi have Midler til at bestemme Atmosphcerens Varmegrad). Iagttagelses-Steder, der have en saa forffjellig Beliggenhed, ville vistnok i disse Henseender frembyde store Forfljelligheder med Hensyn til Varmetilftandene, hvorimod netop Eensformigheden i Omslags-Tiderne er en ikke mindre fremtrædende Om- sicrndighed i den aarlige Forandring end Ligheden L Charakteer og nu mer iff Vcerdi. Paa alle Steder er Solhverv Tidspunktet for Omflagene af den aarlige Forandring i den Time, vi have talt om. De eneste Tider paa Aaret, hvor den daglige Forandring i den Time virkelig forsvinder, ere Jevn- dognstiderne, naar Solen gaaer fra den ene Halvkugle Lil den anden, og naar Retningen af Magnetnaalen i Lobet as dens aarlige Forandring fra Dst til Vest, eller omvendt, falder sammen wed den Retning, som er Middelværdien af Afvigningen for alle Maaneder og Timer. Den aar- lige Forandring er aåbenbart knyttet til og afhcengig af Jordens Stilling i sin Bane med Hensyn til Solen, om hvilken den bevceger sig, ligesom den daglige Forandring er knyttet til og afhcengig af 3or-