Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

24 dens Omdrejning om sin Are, hvorved enhver Meridian i Lobet af 24 Timer efterhaanden kommer til at indtage alle mulige Stillinger med Hensyn til Solen". Sabine on the annual and diurnal va- riations i det endnu ikke udkomne 2det Bind Observations made at the magn. et m eteoroL Observatory at Toronto p. XVII— XX. Jvnf. ogsaa hans Afhandling on the annual variation of the magnetic Declination at different periods of the Day i Philos. Transact, for 1851 P. II. p. 635, og Indledningen til Observ. made at the Observatory at Hobarton Vol. I. p. XXXIV—XXXVI. 81 sS. 77.) Sabine, on the means adopted for determining the absolute values, secular change and annual variation of the terre- strial magnetic Force i Philos. Transact, for 1850 P. I. p. 216. Og- saa i Sabines Aabnings Tale ved Forsamlingen i Belfast (Meeting of the British Assoc, in 1851) hedder det: „Det er en mcerkvcerdig Kjends- gjerning, som man har fundet, at den magnetiste Kraft, baade paa den nordlige og paa den sydlige Halvkugle, har ftørre Styrke t Maanederne December, Januar og Februar, naar Solen er ncermest ved Jorden, end i Mai, Juni og Juli, naar den er lcengst borte fra den; hvis derimod Virkningen var en Folge af Varmen, maatte Forholdene paa de to Halvkugler vcere modsatte istedetfor eens i ethvert af de omtalte Tidsrum. 82 (S. 78.) Lamont i Poggend. Annalen Bd. 84, S. 579. 83 (S. 78.) Sabine on periodical laws discoverable in the mean efleets of the larger magnetic Disturbances, t Philos. Transact, for 1852 r>. I. P. 121. (Kosmos Bd. iv. S. JL No. 9.) 84 (S. 78.) Kosmos Bd. III. S. 270. 85 (S. 79.) S. 238. 86 (S. 79.) Kreil, Einfluß des Mondes auf die magne- tische Declination 1852 S. *27, 29 og 46. 87 (S. 80.) Kosmos, Bd. 1. Alim. S. 64 No. 9, og anvendt paa Meteorstenene S. 108 som og Bd. III. S. 383. 88 ((5. 81.) Jvnf. Mary Sommervilles korte, men klare Fremstilling af Jordmagnetismen, grundet paa Sabines Arbejder, i Physical Geography Vol. IL p. 102. Sir John Ross gjermemflar denne Linie for den mindste Styrke paa sin store Sydpols-Expedition Dec. 1839 (spdl. Br. 19°, vestl. l'cengbe 81035'); han kalder den Equator of less intensity og har den store Fortjeneste, forst at have be- stemt dens Beliggenhed paa den sydlige Halvkugle. S. hans Voyage to the Southern and Antarctic Regions Vol. I. p. 22. 89 (S. 81.) „Steder med en Charakteer mellem begge, beliggende mellem den nordlige og sydlige magnetiske Halvkugle, og som derfor, endfljondt i modsatte Aarstider, tage Deel i de forstjellige Forhold, som scerflilt ere fremherskende i Lsbet af Aaret (paa de to Halvkugler)". Sabine i Philos. Transact, for 1847. k. I. p. 53 og 57.