Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

29 at Hobarton Vol. I. p. LXVIIL „Der er ogsaa en Overensstem- melse mellem Magnetkraftens daglige Forandringer iHobartonog Toronto med Hensyn til dens Fremflriden og Tilbagegang, uagtet den frem- og tilbagegaaende Rcekke i Toronto er dobbelt, og i Hobarton kun enkelt." Tiden for Styrkens Minimum er i Hobarton mellem 8 og 9 om Mor- genen, og ligeledes Kl. 10 om Morgenen er det andet eller svagere Mi- nimum i Toronto; altsaa folger Styrkens Af- og Tiltagen de samme Timer efter Stedets Tid, ikke de modsatte, som ved Helding og Afvigning. Angaaende Aarsagerne hertil s. p. LXIX. (Jvnf. ogsaa Faraday, Atmospheric Magnetism § 3027—3034.) 21 (S. 94.) Philos. Transact for 1850 P. I. p. 215—217; Mag- net. Observ. at Hobarton Vol. II. (1852) p. XLVI; jvnf. ogsaa Kosmos Bd. IV. Anm. S. 24 No. 81. Ved det gode Haabs For- bjerg er der i de forffjellige Aarstider mindre Forftjel mellem Vær- dierne af Styrken (den hele Kraft) end mellem Vcerdierne af Heldin- gen ; Magnet, Observ. made at the Cape of good Hope Vol. 1. (1851) p. LV. " (S. 94.) S. den magnetiske Deel af min Asie centrale T. III. p. 442. 23 (S. 95.) Sir John Barrow, Arctic Voyages of disco- very 1846 p. 521 & 529. 24 (S. 95.) I bet siberifle' Fastland har man hidtil ikke iagttaget nogen ftørre Helding end 82« iß'z hvilken Iagttagelse er gjort af Mid- dendorff ved Floden Taimyr under Br. +74° 17' og Loengde 93° 20' ostl. for Paris (Middend. sibir. Neise Th. I. S. 194). 25 (S. 95.) Sir James Ross, Voyage to the Antarctic Re- gions Vol* I P. 246. „Jeg havde i faa lang Tid næret det cergjer- rige Haab," siger denne Sofarer, „at plante mit Foedrelauds Flag paa begge de magnetifle Poler i vor Klode; men de Hindringer, der frembod sig for os, vare af en faa uovervindelig Charakteer, at det paa en Maade var os en Trost, da de ikke gave os nogen Anledning til Selvbebrejdelse« (p. 247). 26 (S. 96.) Sabine, Pendul Ex per. 1825. p. 476. 27 (S. 96.) Den Samme i Philos. Transact, for 1840 k>. I. p. 137, 139 & 146. Med Hensyn til den afrikanske Knudes Bevcegelse folger jeg det Kort, der er foret til denne Afhandling. 28 (S. 97.) Jeg giver her, saaledes som jeg altid pleier, Grund- lagene til denne ikke uvigtige Bestemmelse: Micurpampa, en lille peruanfl Bjergftad ved Foden af det for sin Solvrigdom berømte Cerro de Gualgapoc: Br. — 6<> 44'25", £.80°53' 3"; Holde over Sydhavet 11140 Fod; Magnetnaalens Helding 00,42 mod Nord (Hunvreddeels- Jnddeling paa Kredsen). — Caramarca, en Stad paa en 8784 Fod höi Slette: Br. - 7°8'38", L. 5^28'42"; Helding 0°,15 mod Syd.