Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

30 — Montan, en Forpagtergaard (hacienda), omgiven af Lama-Hjor- der, midt t Bjergene: Br. — 6° 33' 9", L. 5h 26' 51"; Hoide 8012 Fod; Held. 00,70N. — Tomependa, ved Chinchipes Udlob i Amazon- flooen, i Provindsen Jaen de Bracamoros: Br. —, 5° 31' 28", L. 80° 57' 30"; Holde 1242 Fod; Held. 3°,55 N. — Truxillo, peruanff Stad ved Sydhavets Kpst: Br. - 8° 5' 40", L. 81" 23' 37"; Held. 2°,15 S. Humboldt, R ec u ei I d’Observ. astron. (Nivellement barométrique et géodésique) Vol. I p. 316 No. 242,244—254. Om Grund- lagene for de astronomifle Bestemmelser vev Stjernehoider og Chrono- meter s. famine Vcerk Vol. II. p. 379—391. Resultatet af mine Hel- dings-Iagttagelser fra 1802 (Br. — 7° 2', L 8P S' V,) stemmer, mcerkvcerdig tilscelvigt, uagtet den seculcere Forandring, Me daarligt med Le Monniers paa theoretist Beregning grundede Formodning. Han siger: „nordlig for Lima maa 1776 den magnetiste LEgvator blive funden i 701/8, hoist 6<>v3 sydlig Brede"! (Lois du Magné- t i s me com paré es a ux Observations Partie II. p. 59.) 29 (S. 97.) Saigey, Mém. sur Péquate.ur magnétique d1 apres les observ. du Capitaine Duperrey i Annales maritimes et coloniales Dec. 1833 T. IV. p. 5. Der bliver allerede bemerket, at Punkterne i den magnetiste ALqvator ikke have samme Styrke, men at denne i de forstjellige Dele af denne Mqvator forandrer sig fra 1 til 0,867. so (S. 97.) Denne Beliggenhed af den magnetiste Wqvator er af Erman bleven behæftet for 1880. Paa Tilbagerejsen fra Kamt- schatka tit Europa fandt han Heldingen ncesten Nul: Br. — 1° 30', Lcrngde 134° 57' V; Br. — 1° 5:2', L. 137o 30' V.; Br. — 1° 54' L. 136° 5' V; Br. — 2° 1', L. 141° 28' V. (Erman, magnet. Beob. 1841 S. 536.) 51 (S. 97) Wilkes, United States Exploring Expedition Vol. IV. p. 263. 52 (S. 98.) Elliot i Philos. Transact, for 1851 P. I. p. 287—331. 53 (S. 98.) Duperrey i Compte s rend ns T. XXII. 1846 p. 804—806. si (S. 99.) Brev fra Arago til mig fra Metz d. 13.Dec. 1827: „Under de Nordlys, som nyligt have viist sig t Pans, har det fuld- komment bekrceftet sig, at naar dette Phcenomen viler sig, er det altid ledsaget af Forandringer, saavel t de vandrette og Heldiugs-Naalenes Stilling, som i Styrken. Forandringerne i Heldingen have vceret 7' ii( 8Z. Alene paa Grund deraf, uden Hensyn til nogen Forandring i Styrken, stulde den vandrette Naal svinge meet eller mindre hurtigt ifolge det Tidspunkt, da Iagttagelsen blev anstillet: men naar jeg be- rigtigede Resultaterne ved at beregne de umiddelbare Virkninger as