Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

47 6 (S. 135) Jvnf. det ovenanførte Skrift om le Segment obscure de PAurore boréale p. 437—444. 7 /S. 13(5) SchweiggersJahrbuch der Chemie und Phy- sik 1826 Bd. XVI. S. 198 og Dd. XVIIL S. 364. Det merke Seg- ment og den uivivlsomme Opstigen af merke Straaler eller Striber, i hvilke Lysvirkmngen er ophavet (ved Interferens?), minde om Quets Recherches sur l1 ÉI e c t r o c h imie dans le vide og Ruhmkorffs fine Fvrseg, hvor de positive Metalkugler i det luftfortpn- dede Rum udstraalede rodt og de negative violet Lps, men de stcerkt lysende parallele Lag af Straaler regelmæssigt vare adsiilts ved aldeles msrke Lag. „Lyset, som var udbredt mellem de to electriste Lederes Kugler, beetle sig i talrige parallele Striber, som vare adflilte ved af- verlende ni ørfe og reaelmwssigt tydelige Lag". Comptes rendus de TÅ c ad. des S c. T. XXXV. 1852. p. 949. 8 (S. 136) Voyages en Scandinavie (Aurores b o r.) p. 558. Angaaende Nordlysenes Kroner og Telte s. de fortræffelige Undersøgelser nf Bravais p. 502—514. 9 (©. 186) P. d. a. St. (draperie ondulante, flamme d’un navire de guerre dcployée horizontalemcnt et agitée par le vent, crochets, fragments d’arcs et de guirlandes) p. 35, 37, 45, 67 og 481. En in- teressant Samling af saadanne Former har Expeditionens udmærkede Kunstner, Hr. Bevalet, leveret. 10 (S. 187) Zvnf. Voy. en Sea nd. (Aur. bor.) p. 523 til 528 0g 557. 11 (S. 137) Kosmos Bd. 1. S. 164 og Anm. S. 110 No. 6. Jvnf. Franklin, Narrative of a journey to the shores of the Polar Sea, in 1819—1822, p. 597; K ämtz, Lehrbuch der Mete- orologie Bd. HL (1836) S. 488—490. De celdste Formodninger om Sammenhængen mellem Nordlys og SkpdanneUcr ere vel af Frobesius (s. Auroræ borealis Spectacul a, Heimst. 1739 p. 139), 12 (S. 137) Jeg vil tage et eneste Erempel af min haandflrevne Dagbog paa min sideriske Reise: „tilbragt hele Natten mellem den 5 og 6 August (18*29), skilt fra mit Rejseselskab, i fri Luft i Kosak-For- posten Krasnaja Jarki, den ostligste ved Jrtisch, langs med Grcendsen af det chinesiste Dzungari, og derfor af nogen Vigtighed for den aftro- nomiske Stedbestemmelse. Scerdetes klar Nat. Paa den ostlige Hirn- melhvcrlvlng dannede der sig pludselig for Midnat Polar-Cirrusstriber srlL petits moutons cgalement espacés, distribués en bandes paralleles et polaires). Storste Hside 35°. Det nordlige Convergenspunkt be- vceger sig langsomt mod Dst. De forsvinde uden at naae Zenith, og faa Minuter ester danner der sig aldeles lignende Polar-Cirrusstriber paa den nordostlige Himmelhvcelving. En Deel af Natten, ncesten lige til Solens Opgang, bevcege disse sig atter meget regelmæssigt til N.