Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
70° §). Om Natten uscedvanligt mange Stjernestud og farvede Ringe
om Maanen. Intet Spor af egentligt Nordlys. Neget Regn med
Fjerstyer;, derpaa d. 6 August om Formiddagen 'klar Lust med paany
dannede Pvlarstribcr fra NNO. til SSB., som vare ubevægelige og
ikke forandrede deres Azimuth, snaledes som jeg ofte har seet det i
Quito eg Mexico." (Magnetens Afvigning i Altai er ostlig.)
is (S. 137) Brav ais har i Vosekep, tvcrtimod mine Erfaringer,
naften altid fundet Cirrusstnberne ligesom Nordlpsbuen stillede lodret
paa den magnetiske Meridian (Voyages en Scandinavie, Phéno-
méne de translation dans les pieds de l'arc des aurores boreales p.
534—537); han beskriver med sin sædvanlige Noiagtighed Drejningen
af den sande Nordlysbue p. 27, 92, 122 og 487. Ogsaa paa den syd-
lige Halvkugle har Sir James Noss iagttaget saadanne fremadskridende
Forandringer i Buerne i Spdlpsene (Fremstriden fra VNV.—DSD
til NND—SSV.); Voyage 'in the Southern and Antarctic
Regions Vol. 1. p. 311. Farvcloehed synes ofte at vcere foregen
for Sydlpsene; Vol. I. p. 266, Vol. il p. 209. Om Ncctter i Lap-
land uden Nordlys s. Bravais p. d. a St. p. 545.
14 i S. 138) Kosmos Bd. I. Anm. S. 110 No.5. De Nordlys-
buer, som sees ved heilys Dag, minde om Lysstyrken i Kjernen og
Halen af Cometerne fra 1843 og 1847, som kunde sees ncrr ved Solen
i Nordamerika, i Parma og London; Kosmos Bd. 1. Anm. S. 40
No. 87, Bd. III. S. 363.
15 (S. 138) C om p te s
1837 p. 589.
16 (S. 138) Voyages
(Aurores boréales) p. 559;
KaemLz p. 460.
0g 559.
17 (S. 139)
18 (S. 139)
p. XVIII, XXII,
19 (S. 139)
Den forfljellige Virkning, et Nordlys Udover paa Magnetnaalen paa
Steder, der ligge i meget sorstjellige Meridianer, kan i mange Tilfcrlde
lede iil Bestemmelse af Stedet for den virkende Aarsag, da Udbruddet
af det lysende magnetiske Uveir ingenlunde altid er nt soge i selve
Magnetpole!'., og Toppen af Lysbuen, som allerede Argelander har
paastaaet og Bravaio bekroeftet, undertiden afviger meer end 11° fra
den magnetiske Meridian.
20 (S. 140) „Den 20 Dec. 1806: Himlen morkeblaa, uden Spor
af Skyer. Henimod Kl. 10 viste sig i NNV. den rodlig gule Lysbue,
hvorigennem jeg i en Natkikkert kunde stjelne Stjerner af 7de Storrelse.
rendus de PA cad. des Seien ces T. IV.
en Scandina vie, en Laponie etc.
og Martins, Trad. de la MéléoroL de
Om Nordlysets formodede Horde s. Bravais p. 549
P. d. a. St. p. 462.
Sabine, Unusual M a g n. Disturbances P. L
3 og 54.
Dove L Poggend. Ann. Bd. XX. S. 333-341.