Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
43 70° §). Om Natten uscedvanligt mange Stjernestud og farvede Ringe om Maanen. Intet Spor af egentligt Nordlys. Neget Regn med Fjerstyer;, derpaa d. 6 August om Formiddagen 'klar Lust med paany dannede Pvlarstribcr fra NNO. til SSB., som vare ubevægelige og ikke forandrede deres Azimuth, snaledes som jeg ofte har seet det i Quito eg Mexico." (Magnetens Afvigning i Altai er ostlig.) is (S. 137) Brav ais har i Vosekep, tvcrtimod mine Erfaringer, naften altid fundet Cirrusstnberne ligesom Nordlpsbuen stillede lodret paa den magnetiske Meridian (Voyages en Scandinavie, Phéno- méne de translation dans les pieds de l'arc des aurores boreales p. 534—537); han beskriver med sin sædvanlige Noiagtighed Drejningen af den sande Nordlysbue p. 27, 92, 122 og 487. Ogsaa paa den syd- lige Halvkugle har Sir James Noss iagttaget saadanne fremadskridende Forandringer i Buerne i Spdlpsene (Fremstriden fra VNV.—DSD til NND—SSV.); Voyage 'in the Southern and Antarctic Regions Vol. 1. p. 311. Farvcloehed synes ofte at vcere foregen for Sydlpsene; Vol. I. p. 266, Vol. il p. 209. Om Ncctter i Lap- land uden Nordlys s. Bravais p. d. a St. p. 545. 14 i S. 138) Kosmos Bd. I. Anm. S. 110 No.5. De Nordlys- buer, som sees ved heilys Dag, minde om Lysstyrken i Kjernen og Halen af Cometerne fra 1843 og 1847, som kunde sees ncrr ved Solen i Nordamerika, i Parma og London; Kosmos Bd. 1. Anm. S. 40 No. 87, Bd. III. S. 363. 15 (S. 138) C om p te s 1837 p. 589. 16 (S. 138) Voyages (Aurores boréales) p. 559; KaemLz p. 460. 0g 559. 17 (S. 139) 18 (S. 139) p. XVIII, XXII, 19 (S. 139) Den forfljellige Virkning, et Nordlys Udover paa Magnetnaalen paa Steder, der ligge i meget sorstjellige Meridianer, kan i mange Tilfcrlde lede iil Bestemmelse af Stedet for den virkende Aarsag, da Udbruddet af det lysende magnetiske Uveir ingenlunde altid er nt soge i selve Magnetpole!'., og Toppen af Lysbuen, som allerede Argelander har paastaaet og Bravaio bekroeftet, undertiden afviger meer end 11° fra den magnetiske Meridian. 20 (S. 140) „Den 20 Dec. 1806: Himlen morkeblaa, uden Spor af Skyer. Henimod Kl. 10 viste sig i NNV. den rodlig gule Lysbue, hvorigennem jeg i en Natkikkert kunde stjelne Stjerner af 7de Storrelse. rendus de PA cad. des Seien ces T. IV. en Scandina vie, en Laponie etc. og Martins, Trad. de la MéléoroL de Om Nordlysets formodede Horde s. Bravais p. 549 P. d. a. St. p. 462. Sabine, Unusual M a g n. Disturbances P. L 3 og 54. Dove L Poggend. Ann. Bd. XX. S. 333-341.