Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

56 22 hvor Lfolge ScacchL's Beretningen Hone blev funden med begge Benene indeklemte i Steen broen. 20 l53) Kosmos Bd. !. S. 173. Hopkins har meget rig- tigt theoretist udviklet, at de ved Zordstjoelv fremkomne Spalter ere meget lærerige med Hensyn til Gangdannelsen og Forskydningen af Lagene, idet den nyere Gang forskyder den celdre Dannelse. Men lcenge for den fortjenstfulde Phillips har Werner i sin Theorie der Gänge (1791) viift Aldersforholdene mellem den forskydende, gjenuembrpdendeGang og den forstudte, gjennembrudte. Zvnf. Report of the meeting of the Brit. Assoc, at Oxford 1817 p. 62. 21 (S. 153) Med Hensyn til den samtidige Rystelse af Terticer- Kalken i Cumana og Maniquarez efter det store Jordstjcelv d. 14 Dec. 1796 jvnf. Humboldt, ReL hist. T. L p. 314, Kosmos Bd. 1. S. 180 og Mallet, Meeting of the Brit. Assoc, in 1850 p. 28. (S. 154) Abich über Daghestan, Schagdagh und Ghilau r Poggendorfss Annalen Bd. 76. 1849 (5. !L7. Ester et Jvrdfljcclv d. 29 Juli 1846, der strakte sig meget vidt, og hvor man antog St. Goar ved Rhinen for Rystelsernes Midpunkt, fandt man i et Borhul ved Sassendorf i Westphalen (Negier. Bezirk Arnsberg), at Saltsolen efter meget noiagtige Undersogelscr havde saaet 1V2. Procent mere Ge- halt, sandspnligviis fordi andre tilledende Kloster havde aabnet sig (Nöggeratb, das Erdbeben tin Rheingebiete vom 29 Juli 1846. S. 14). Ved schweizer Jordskjcelvet d. 25 August 1851 steg Lfslge Charpentiers Iagttagelse Varmegraden i Svovlkilden ved Lavey (oven- for St. Maurice ved Rhone) fra 31 o Hl 36«8. -3 (S. 154) I Schemacha (Hsioe 2245 Fod), en af de mange meteorologifle Stationer, som Fyrst Woronzow under Abichs Bestyrelse har oprettet t Caucasus, blev der alene i 1848 L Dagbogen af Iagtta- geren optegnet 18 Jerdstjcelv» 24 (S. 15,5) S. Asie centrale T. I. p. 324—329 cg T. IL p. J08—120; og iscerdeleshed mit Carte de Montagnes et Volcans, sam- menholdt med Abichs geognostifle Kort over Caucasus og Armeniens Holland, saavelfom med Peter Tschichatschefs Kort over Lilleasien, 185:3 (Rose, Reise nach dem Ural, Altai und kasp. Meere Bd. 11. S. 576 & 597). „Fra Turfan, som ligger paa Thian-schans sydlige Skraaning og til Azorernes Kgruppe" (hedder det i Asie centrale) „er der 120 Længdegrader. Det er saudsynligviis det lcengste og meest re- g elm ces sige Belte af vulkanske Virkninger, som findes paa Jorden; det holder sig omtrent mellem 38« eg 40° Vrede eg overgaaer i Udstræk- ning langt Andeskjedcns vulkanste Belte i Sydamerika. Jeg henleder herved Opmcerksomheoen paa denne besynderlige i samme Lime liggende Ncekke af Bjergspidser, Hævninger, Afgrunde og Forplantelser af Ry- stelser, der omfatter en Trediedecl af en Parallelcirkels Omkreds, fordi