Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

57 sm aa tilfceldige Omstcendigheder paa Overfladen, forsijellig Hside eg Vreden af Klsfterne eller lineacre Hcevninger, saavelsom Afbrydelser, frembragte ved Havene (ben Aralo - Caspiske Fordybning, Middelhavet og det Atlantifte Hav), saa let kunne skjule Hovedtrekkene af Jordens geologiske Beflaffenhed. (Denne dristige Antagelse af en regelmässig forlcenget Stodlinie udelukker ingenlunde andre Linier, efter hvilke Be- vcegelserne ligeledes kunne forplante sig.)" Da Staden Khotan og Eg- nen sydlig for Thian-schan have været de beromtefte og celdste Sceder for Buddhismen, har den buddhistiske Literatur ogsaa meget tidligt og alvorligt beskjcefti.get sig med Aarsagerne til Jordfljcelv (f. Foe- koue-ki on Relation dos Royaumcs Houddiqucs, trad, par M. Abel Rémusat, p. 217). Tilhcengerne af SLkhyamuni angive 8 af disse Aar- sager, hvoriblandt et ombretet Staalhsul, behamgt med Neliqvier s'sol ii g, som t Sanstrit dctpder Legemet), spiller en Hovedrolle; — en mecha- nist Forklaüng af et dynamisk Phänomen, som neppe er mere taadelig end lnange af vore geologiske og magnetiske Myther, som forst seent ere forsvundne. De Geistlige, iscer Tiggermunkene (Bhikchoiis), have i felge et Tillceg af Klaproth ogsaa Magt til at faae Jorden til at skjcclve og fedte det underjordiske Hjul i Bevcrgelse. Fahians Neiser (Forfatteren til Foe-koue-ki) ere fra Begyndelsen af det femte Aar- hundrede. ( S. 156) Acosta, Viajes cien ti Tic-os å los Andes ecua- lo ri a les 1849 p. 56. 26 (S. 156) Kosmos Bd. 1. S. 175—178 og Anm- S. 115 No. 20) Humboldt, Re I. hist. !. IV. chap. 14 p. 31—38. Skarpsindige theore- tifle Betragtninger afMallet over Lydbolger gjennem Jorden og gsennem Luften findes t Meeting of the British Assoc, in 1850 p. 41—46 og i A d miral ty M a nual 1849 p. 201 & 217. De Dyr i Tropeeg- nene, font ester min Erfaring for Menneffet forurolige^ af de svageste Jordrystelser, ere: Hons, Sviin, Hunde, LEoler og Crocodiler (Cayma- nes), hvilke sidste pludseligt ferlade Flodbunden. 27 (S. 157) Julius Schmidt i Nöggerath über das Erd- beben vom 29 Juli 1846 S. 28—37. Med Lissaboner Jordskælvets Hastighed, saaledes fern den er angiven i Teilen, vilde Jordens Om- kreds under LEqvator qjennemlobes i omtrent 45 Timer. Michell (Phil. Transact. Vol. LI. Part, II p. 572) fandt for det famine Jordfljcelv d. 1 Nov. 1755 kun 50 engelske Miil i Mimttet, det er: istedetfor 7464 fun 4170 Pariser Fod i Secundet. De celdre Iagttagelsers Uuoiagtlg- og Forfljelligheden i Forplantelsesveiene kunne her maastee virke samtidigt. — Et Sted af Proclus i kommentaren til Platos Cratplus taster et mcerkvceroigt Lys over Forbindelsen mellem Neptun og Jord- skælv, som jeg har hentydet til i Texten (S. 159). „Den mellemste af de tre Guder, Poseidon, er A ar sag til Bcvccgelse i Alt, selv i det