Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

G4 vi tidligere fundet 0,31 Ilt. Med Hensyn til den Qvcelstofluft, font findes i Suurbrendene i Neris og Bourbon l'Archambaull j^nf. De ccl- dre Al beider af Anglade og Longchamp (1834) og med Hensyn til Kulspre-Udftromninger i Almindelighed Bischofs fortræffelige Underso- gelser i hans che rn. Geologie Bd. 1. S, 213—350. 55 (S. 178) Bunsen i Poggend orffs Annalen Bd. 83. S. 257; Bischof, Geologie Bd. 1. S. 271. 56 (S. 179) Liebig und Bunsen, Untersuchung der Anchener Schwefelquellen, i Annalen der Chemie und Pharmacie Bd. 79 (1851) S. 101. 3 de chemiffe Analyser af Mineralkilder, der inde- holde Svovlnatrium, ansores ofte kulsuurt Natron eg Svovlbrinte, me- dens der i de samme Vande er Kulsyre tilstede i Overskud. 57 (S. 179) Et af disse Vandfald er afbildet i mine Vues des C ordil lores Pl. XXX. Om Analysen af Vandet i Nil) Vin agre s. SSoitsftnßauÜ i Ann a les deChirnie et cl c P h y s. 2e Série T. L1L 1833 p, 897; og Dumas Zeme Série T. XVIII. 1846 p. 503; om Kilden i Paramo de Ruiz Joaguin Acosta, Vi aj es c i c n t i f i c o s å los Åndes cciiatorialcs 1849 p. 89. 58 (S. 179) Disse Exempler paa en Forandring af Varmegraden i de varme Kilder ved Mariara og las Trin c he ras lede ill det Sporgs- maal, om en Forandring i de Underjordiske Tillsbs-Spalter yar ophcevet de siadelige Egenskaber as Vandet i St pr, hvis meget utilgcen- gelige Kilde ligger i de vilde aroanste Alpeblerge i Arkadien ved No- nakris i Egnen om Pheneos? Eller om Vandet i Styr kun underti- den har vceret skadeligt for Vandreren paa Grund af sin isnende Kulded Maafkee hidrorer dets slette Rygte, som har forplantet sig til Arkadiens nuværende Veboere, kun fra Omegnens gyselige Dde og Vildhed, lige- som Mythen om dens Udspring fra Tartarus. En ung kundflabsrig Philolog, Theodor Schwab, er det for faa Aar siden efter megen An- strengelse lykkedes at trcenge frem til den Klippevceg, hvorfra Kilden drypper ned, aldeles som Homer, Hesiodus og Herodot beskrive den. Han har drukket af det overordentlig kolde, og efter Smagen at domme meßet rene Bjergvand, uben at spore nogensomhelst stadelig Virkning deraf. (Schwab, Arkadien, seine Natur und Geschichte, 1852 S. 15—20). I Oldtiden paastod man, at Kulden t Stpr-Vandet sprcengte alle Kar, kun lkke Hoven af et LEsel. Stpr-Sagnene ere vist celdgamle, men Efterretningen om Styr-Kildens giftige Egenskab synes forst ret at virre bleven udbredt paa Anstoteles's Tid. Efrer en Angi- velse af An tig onus fra (£arpfhiø (H i s t. Mira b. § 174) skal den vcere behandlet med megen Omstændelighed i en Bog af Teophraft, som er gaaet tabt. Den Fabel, at Alexander stulde vcere bleven forgiftet vev Stpr-Vand, som Aristoteles lader Antipater sende til (Lassender, er dltven gjcndreven as Plutarch og Arrian, hvorimod den er bleven ud-