Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

65 dredt af Vitruvius, Iusiinus og Quintus Curtius, dog uden at ncevne Stagiriten. (Stahr, A r i s t o t e I i a Th. i. 1830. S- 137—140.) Plinius (XXX, 53) siger noget tvetydigt: magna Aristotelis infamia excooitatum. Jvnf. Ernst Curttus, Peloponnesus (1851) Bd. 1. S. 194—196 og 212; St. Croix, Examen cri t. des anciens historiens d’A lex andre p. 496. En Fremstilling af Stpx-Faldet, tegnet i Afstand, findes i Fiedlers Reise durch Griechenland Th. 1. S. 400. 59 (S. 180) „Meget vigtige metalforende Leiringssieder, maaflee cndogsaa de allerfleste, synes at vcrre dannede paa den vaade Vel, eg Gangene ere da ikke andet end de umaadelige Canaler, som nu ere nicer eller mindre udfyldte, men tidligere bleve gjennemftrsmmede af de sinterdannende varme Vande. Dannelsen af et stort Antal af Mi- ueralier, som man finder i disse Lag, forudsætter ikke altid Betingel- ser eller Krwfler, som ere meget fjernt frei de nu virkende Aarsager. De to fornemste Stoffer i de hyppigst forekommende varme Kilder, Svovlforbindelser og futfure Alkalier, hnr jeg fundet tilstrcckkelige til, ved meget simple syuthetiste Midler, kunstigt at frembringe 29 bestemte Arter af Mineralier, ncesten alle krystalliserede og henhorende til ge- digne Metaller (gedigent Solv, Kobber og Arsenik); Quarts, Jern, Jernglauds, Nikkel, kulsuurt Zink og kulsuurt Mangan; svovlsuurt Baryt, Svovlkiis, Malachit, Kobberkiis, Kobberglands, Rsdgylden, baade med Arsenik og ined Antimon. Man nærmer sig saameget som muligt til de naturlige Processer , naar man er istand til at frembringe Mineralier med Stoffer i alle mulige Forbindelser ved de mefl almin- delige naturlige chemiste Krcefter, og idet man efterligner de Pi ceno- mener, som vi endnu fee frembringes paa de Steder, hvor Mineral- Frembringelsen har con een trer et Resten af den Virksomhed, som den tidligere udfoldede med en ganske anden Krast." H. de Sen arm on t sur la form alion des mi néraux par la voie humide i An- nales de Chimie et de Physique, 3cme Serie T. XXXII. 1851. p. 234. (Jvnf. ogsaa Elie de Beaumont, sur les emanations volcaniques el in é t a 11 i f é r c s, i Bulletin de la S o c i é t é geo- log i q u e dc France, 2de Série T. XV. p. 1*29). oo (©. 181) For at finde Storrelsen af Forskjellen mellem Kil- dernes og Luftens Middelvarme har Dr. Eduard Hallmann i 5 Aar, fra 1 Dec. 1845 til 30 Rov. 1850, anstillet Iagttagelser ved Marien- berg (hans tidligere Opholdssted) i Ncrrheden af Boppard ved Rhinen over Lustvarmen, Negnmcengden og Varmen i 7 Kilder, og paa disse Iagttagelser har han grundet en np Bearbejdelse af Kildernes Varm efor hold. I denne Undersogelse ere de Kilder udelukkede, som have en fuldkommen bestandig Varmegrad (de reent geologiske). Gjenstand for Undersogelse have derimod alle de Kilder vccret, som i A. v. Humboldt, Kosmos IV. o