Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
66 Lobet af Aaret lide Forandringer i deres Varmegrad. „De for- anderlige Kilder dele sig i to naturlige Grupper: 1) reent meteorologiske Kilder, d. e. saadanne, hvis Middel- varme beviisligt ikke forhores ved Jordvarmen. Ved disse Kilder er Forffjellen mellem deres Middelvarme og Luftens afhcengig af, hvor- ledes Aarets Regnmcengde er forveelt paa de 12 Maaneder. Disse Kilder ere i Gjennemsnit koldere end Luften, naar Regnmængden i de 4 kolde Maaneder fra December til Marts udgjor meer end 33Vs Pro- cent; de ere i Gjennemsnit varmere end Luften, naar Negnmcrngden i de 4 varme Maaneder fra Juli til October udgjor meer end 33 Vs Procent. Forfljellen mellem Kildens Middelvarme og Luftens er desto storre, jo storre Negn-Overfluddet i den saakaldte kolde eller varme Trediedeel af Anret er. De Kilder, hvor Middelvarmens Afvigelse fra Luftens Middelvarme er den regelmccssige, d. e. den storste, der er mulig ifolge Aarets Negnfordeling, kalves reent meteorologifle Kilder med uforandret Middelvarme, hvorimod de, hvor denne Stsrrelse er formindflet ved Luftvarmens forstyrrende Indflydelse i de regnfrie Tids- rum, kaldes reent meteorologifle Kilder, der have en tilncermet Middel- varme. Dennes Tilncermelse til Luftens Middelvarme er enten en Folge af Omgivelserne, iscer naar Kildens Varme bliver iagttaget ved den nederfte Ende af en Ledning, eller den hidrorer fra Kildens overfladiske Lob eller dens Aarers Magerhed. I hvert enkelt Aar har Storrellen af Afvigelsen fra Luftens'Middelvarme samme Fortegn ved alle reent meteorologifle Kilder, men ved de tilncermede Kilder er den mindre end ved de uforandrede, og desto mindre, jo stsrre Luftvar- mens forstyrrende Indflydelse er. Af Marienberger Kilderne hore de 4 til de reent meteorologiste Kilders Classe, og af disse 4 er der een med usorandret Middeltal, de tre andre ere mere eller mindre tilncer- mede. 2 det forste Aar af Iagttagelserne var Negnmcrngden over- veiende i den kolde Trediedeel, og alle 4 Kilders Middelvarme var mindre end Luftens. I de folgende 4 Jagttagelses-Aar var Negrr- mcengden i den varme Trediedeel overvejende, og i ethvert af dem var Middelvarmen i alle 4 Kilder stsrre end Luftens, og desto stsrre, jo storre Regn-Overstuddet i ben varme Trediedeel af Aaret havde vceret." „Den af Leopold von Buch i Aaret 1825 fremsatte Anskuelse, at Forfljellen mellem Kildernes og Luftens Middelvarme mantle være af- hængig af Regnens Fordeling i Lobet af Aaret, har Hallmnnn saa- ledes viift at vcere fuldkommen rigtig, idetmindste for hans Jagttagel- sessted Marienberg i de rhinfle Graavakke-Bjerge. Kun de reent me- leorologifle Kilder med uforandret Middelvarme have Vcerd for den videnstabelige Klimatologie; disse Kilder bor man overalt opsoge og vel sijelne mellem dem og saavel de reent meteorologifle Kilder med tilncermet Middelvarme som de meteorologifl-geologifke Kilder.