Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

68 a. St. p. 309—312), anseer jeg for at vcere celdre end Hcevningerne of Altai eg THLan-schan. Den sidstncevnte Bjergkjedes Hcevnings- spalter have ikke forplantet sig gjennem den store Fordybning. Forst vestligt for det caspiste Hav finder man den igjen som Caucasus- Kjeden, med nogen Forandring i Retningen, men med alle trachp- tifle og vulkanske Phcenomrner. Denne geognostiste Forbindelse er og- saa bleven erkjendt as A bi ch og bekræftet ved vigtige Iagttagelser. I en Ashandling af denne store Geognost orn-Forbindelseu mellem Thian- schan og Caucasus staaer der udtrykkeligt: Hyppigheden og den bestemte Fremtråden over den hele Strcekning (mellem Pontus og det caspifle Hav) af et System af parallele Dislocations- og Hcevnings- L in i er (meget noer fra Dst til Vest) forer Middel-Retningen af de store latitudinale central-asiatiske Masse-Hcevniuger paa det Bestemteste over til den caucasiske Laudtunge vestlig for Kospurt- og Bolor-Spftemerne. Middel-Retningen for Strygningen as Caucasus er S.D.—9c.B., men i ben centrale Deel af Bjerget bliver den §).S §).—B.N.V., undertiden endogsaa fuldkomiUent Z).—V., lige- som THLan-schan. Hcevnlngs-Linierne, som forbinde Ararat med de trachptiste Bjerge Dzerlpdagh og Kargabassar, og i hvis sydlige Pa- ralleler Argceus, Sepandagh og Sabalan flutte sig til hinanden, ere de meest afgsorende Angivelser af Middelretningen af en vulkansk Are, nemlig Thian-shan forlænget vestlig gien nem Cau- casus. Mange crndre Bjergretninger fra Central-Asien vende ogsaa tilbage til dette mcerkvcerdige Rum og siaae, fom overalt, i Vexelvirk- ning med hinanden, saa at de danne mcegtige Bjergknuder og Maxima af Hakninger". — Plinius (VI. 17) siger: „Bjerget Caucasus blev as Perserne kaldet Graucasis (Graucasus, Groucasis, Grocasus), hvil- ket betpder hvidt af Snee"; hvori Bohlen troer at gjenkjende Sanskrit- ordene Kås glindse og gravan flippe. (Jvnf. ^816 centrale T. I. p. 109.) Omend Navnet Graucasus er blevet forvansket til Caucasus, kunde dog alligevel, som Klausen siger i sine Undersegelicr om Zos Vandringer (Rheinisches Museum für Ph ilologie Jahrq. LU. 1845. S. 298), et Navn, „hvori enhver af de forfte Stavelser maatte henlede Grcekernes Tanker paa Forbrcrndin g, godt betegne et Jldbjerg, hvortil da Historien om Jldantcendere n llet af sig selv poetisk kunde knytte sig" Man fan vel ikke nægte, at Mytherne undertiden ere foranledigede ved Navne, men en saa stor og vigtig Mythe, som den tpphonisk-caucasifle, kan man dog neppe alene tilskrive en tilsceldig Lig- hev i Klangen af et sorvanflet Navn paa et Bjerg. Der gives bedre Beviser, hvoraf ogsaa Klausen anfører et. Af Sammenstillingen af Tpphon og Caucasus, saavelsorn af det bestemte Udsagn af Phere- cpdes fra S pros (i den 58deOlympiade) er det indlysende, at den ostlige Ende af V erden ans aaes for et vulkansk Bjerg.