Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

81 Gang blandt de vulkanske Producter. (Comp tes rendus de PAcad. des Sc. r. XL1II. 1856 p. 683.) 19 (S. 216) Squier i American Association (tenth an- nual meeting at New-Haven 1850), - o (S. 216) S. Franz Junghuhns overordentlig lceren'geVcerk: Java, seine Gestalt und Pflanzendecke 1852. Bd. 1. S. 99. Ringgit er nu ncesten flukket, esterat dens frygtelige Udbrud i AareL 1586 havde kostet mange lusinv Mennesker Livet. 21 (S. 216) Toppen af Desliv er altsaa kun 242 F. hoiere end Brocken. 22 (S- *216) Humboldt, Vues des C o rd ill érc s PL XLIII og Allas géogr et physique Pl. 29. 23 (S. 216) Junghuhn p. d. a. St. Vd. 1. S. 68 & 98. 24 sS. 216) Jvnf. min Relation hist. T. L p. 93 iscer med Hensyn til den Afstand, hvori man undertiden har feet Toppen af Vul- kanen paa Den Pico; Ferrers Klore Maaling gav 7428 Fod, altsaa 285 Fod meer end Capt- Vidals 1843, som dog vist var noiagtigere. 25 (S. 216) Erma n i sin interessante geegnostiste Beflrivelse af Vulkanerne paa Halvoen Kamtschatka angiver for Awatschinflaja eller Gorelaja Sopka 8360 F. og for Strjeloschnaja Sopka, der ogsaa kaldes Korjazkaja Sopka, 11090 F. (Reise, Bd III. S. 494 & L40) Jvnf. med Hensyn til begge Vulkanerne, af hvilke den forsre er den virksomfte, L.deBuch, Descr. p h y s. des Iles Canaries p. 417— 450. Ermans Maaling af Vulkanen Awatscha stemmer fordetmeste overeens med den celdste Maaling af Mongez 1787 paa La Perouses Expedition (8198 F.) og med den nyeste af Capt Beechep (8497 F.). Paa Kotzebues Reise fandt Hofmann og paa Lütkes ^enz kun 7661 og 7705 Fod; jvnf. Lütke, Voy. autour du Monde T. HL 67—84. Admiralens Maaling af Strjeloschnaja Sopka gav 10518 Fod. 26 (S. 246) Jvnf. Pentlandris Hoidetavle i Mary ^Somer- villes Phys. G e o gr. Vol. II. p. 452; Sir Woodbiue Parish, Buenos - Ayres and the I1 rov. of the Rio de la Plata 1852 p. 343; Poppig, Neise in Chile und Peru. Bd. 1. S. 411—434. 27 (S. 216) Skulde maaflee Toppen af denne mcrrkvcerdige Vulkan vcere i Begreb med at fa ae mindre Holde? En barometrisk Maaling af Baldep, Bidal og Mudge i Anret 1819 gav endnu 2975 Meter eller 9156 Fod, hvorimod en meget noingtig og ovet Zngttslger, som har pdet Vulkanernes Geognosie faare vigtige Tjenester, Sainte - Claire Deville, t Aaret 1842 kun fandt 2790 Meter eller 8587 Fod (Voyage aux Iles Antilles et å Pile de Fogo p 155). Capt. King havde kort iforveiett bestemt Hsiden af Vulkanen paa Fogo envogsaa kun til 2686 Meter eller 8267 Fod. 28 (S. 216) Erman, Reise Bd. III. S. 271, 275 & 297. B. v. Humboldt, Kosmos. IV, ß