Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

82 VV Vulkanen Schiwelutsch har, ligesom Pichincha, den for virksomme Vul- kaner sjeldne Form, en lang Ryg (chrebet), paa hvilken der hcever sig enkelte Kupler og Kamme (grebni). Klokke- og Keglebjerge blive i Halvoens vulkanske Egne stedse betegnede med Navnet sopkL 29 (S. 217) Om den mcerkvcerdige Overeensstemmelse mellem Sir John Herschels trigonometrlfle og barometriske Maaling s. Kos- mos Bd. I. Anni. S. 9 No. 8. 30 (S. 217) Sainte-Claire Devilles barometriske Maaling i Aaret 1842 (Voy. ain Antilles p. 102— 118) gav 3706 Meter eller 11408 Fod, hvilket stemmer meget nær overeens med Resultatet af Bordas anden trigonometriske Maaling (11430 F.) i Aaret 1776, som jeg fyrst har kunnet offentliggøre af Manuscrit du Dépdt de la Marine (Humboldt, Voy. a ux Régions equinox. T. 1. p. 116 og 275—287). Bordas ferste trigonometriffe Maaling i Aaret 1771, foretagen i Forening med Pingre, gav kun 10152 Fod istedetsor 11430 g. Grunden til denne Feil laae i en urigtig Notering af en Vinkel (33' iftedetfor 53'), hvilket er fortalt mig af Borda selv, hvis personlige Velvillie jeg skylder saamange nyttige Naad for min Orinoco-Neise. si (S. 217) Jeg folger her Pentlands Angivelse 12367 engl. Fod, saamegel desto mere, som as Sir James Ross, Voy. of discovery in the antarctic Regions Vol. 1. p. 216, Holden af Vulkanen, hvis Rog og Flamme-Udbrud vare synlige selv om Dugen, i Alminde- lighed bliver anslaaet til 12400 engl. Fod (11634 Pariser-Fod). 22 (S. 217) Om Argceus, som Hamilton ferst har besteget eg niaalt barometrifl (til 11921 Panser Fod eller 8905m), s. Peter von Tchihatcheff, Asie mineure (l853) T. 1 p. 441—449 og 571. William Hamilton ferner i sit fortraffelige Vcerk (Researches in Asia Minor) som Middeltal af en Barometer-Maaling eg nogle Hoide- vinkler 1ROOO feet (12196 Par. Fod); men naar ifølge Ainsworth Hviden af Kaisarich er lOOO reet (938 Par. F.) mindre, end han an- tager den, bliver den kun 112-38 Par. F. Jvnf. Hamilton (Transact, of theGeolog. So c. Vol. V. Part. 3. 1840 p. 596. Sydostlig sor ArgssUs (Erdschisch Dagh) paa den store Slette ved Ereglr halve sig mange meget smaa Udbruds-Kegler- sydligt for Landsbyen Karabunar og Bjerg- gruppen Karadscha-Dagh. En af disse, der er forsynet med et Krater, har en besynderlig Form font et Skib, der ved Forstavnen løber ud i en Snabel. Dette Krater ligger i en Saltss paa Beten fra Kara- bunar til Eregli, en god Miil fra vet forste Sted; Hsien har samme Navn. (Tchihatcheff T. I. p. 455; William Hamilton Resear- ches in Asia Minor Vol. II. p. 217.) S3 (S. 217) Den angivne Holde svarer egentlig til den grces- grsnne Bjergso Laguna verd-e, ved hvis Nand den as Boussülgault