Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 84 Virksomhed og sin Beliggenhed, nemlig i en noget Mig Afstand fra de estlige Cordiller ved Quito, sydligt for Rio Pastaza i ‘26 Miles Asstand fra den ncrrmeste Kyst af Sydhavet; en Beliggenhed, der (lige- som Himmelbjergenes Vulkaner i Asien) just ikke Understotter den Theorie, ifolge hvilken de vstlige Cordiller i Chili paa Grund cif deres Afstand fra Havet stulde vcere frie for vulknnste Udbrud. Den aandrige Darwin har ikke undladt omstændeligt at omtale denne gamle eg meget udbredte Littoral-Theorie i Geological Observations on South A ni erica 1846 p. 185. 41 (S. 217) Popocatepetl, som ogsaa kaldes Volcan grande de Mexico, har jeg maalt paa Sletten Tetimba ved Indianer-Landsbyen San Nicolas de los Ranchos. Det forekommer mig endnu stedse at voere uvist, hvilken af de to Vulkaner, Popocatepetl eller Pic de Orizaba, der er den stsrste. Ivnf. Humboldt/ Recueil d’Observ. astron. Vol. II. p. 513. 42 (S. 217) Den geographisie Stedbestemmelse af den med evig Snee bedcekkede Plc de Orizaba var før min Reise overordentlig feil- ngtigt angiven paa alle Kort, uagtet dette Punkt er saare vigtigt for Skibsfarten ved Landingen i Veracruz; den blev fsrst i Aaret 1796 trigonometri^ maalt fra Encero af Ferrer; Maalingen gav 16776 Fod. En lignende Operation har jeg forsegl paa en lille Slette ved Xalapa; jeg fandt kun 16-02 F.; men Hoidevinklerne vare meget smaa, og Grundlinien vanskelig at nivellere. Jvnf. Humboldt, Essai poli- tique sur la Nou v. Espag ne, 2eme cd. T. I. 18*25 p. 166; mit Atlas du Mexique (Carte des fausses positions) Pl. X. og Klei- nere Schriften Bd. 1. S. 468. 43 S. 217) Humboldt, Essai sur la Géogr. des Plantes ] 807 p. 153; Heiden er usikker, ni a a ske e Meer end V15 for stor. 44 (S. 217) I Valle del Carvajal ved den lille Bp Jbague har jeg i Aaret 1802 maalt den afstumpede Kegle af Vulkanen Tolima, der ligger ved den nordlige Ende af Paramo de Quindin. Man feer lige- ledes Bjerget, men i stor Afstand, fra Heistetten ved Bogota. I denne Afstand har Caldas i Aaret 1806 ved en noget indviklet Combination sundet et Resultat (17292 F.), der kommer mit temmelig ncer; Sema- na r i o de 18 Nueva Granada, nueva Edition, aumentada por J. Acosta 1849 s>. 349. 45 (S. 217) Den absolute Hoide af Vulkanen Arequipa er bleven angivet faa forskjellig, ai det er vanskeligt at skjelne mellem blotte Skjens-Angivelser og virkelige Maalinger. Den udmwrkede Botaniker, der fulgte med Malaspinas Verdensomsejling, vr. Thaddäus Hanke fra Prag, besteg Vulkanen Arequipa i Aaret 1796 og fandt paa Toppen ft Kors, som var opstillet allerede 12 Aar iforveien. Ved en frigono- metrifl Operalion stal Hänke have fundet Vulkanens Hoide 3!80 Toiser