Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

■ _______ 86 kan Kosima og Hoiden as Sahama er som 1 til 30. Jeg har taget i Betænkning at satte i femte Gruppe ben chileniste Aeoneagua, som 1835 af FLHroy er angiven til 21767 Par. Fod, efter Penilands Rettelse 22431 Par. Fod, og efter den nyeste Maaling (1845) af Capl. Kellet paa Fregatten Herald er 23004 feet eller 21584 Par. Fod hoi; thi ifølge de hinanden modsatte Anskuelser af Miers (Voyage to Chili Vol. 1. p, 283) og Charles Darwin (Journal of Researches into the Geology and Natural History of the various countries vi- sited by the Beagle, 2d cd. p. *291) Mitter det noget tvivlsomt, om dette colossale Bjerg er en endnu brcendende Vulkan. Marp So- merville, Pentland 0g Gilliß (N aval A str. Exp ed. Vol. 1. p. 126) paastaae egsaa, at den ikke lccnger er virksom. Darwin siger: „Jeg blev forundret ved at hore, at Aconcagua var i Virksomhed den Nat (I5de Januar 1835), fordi dette Bjerg meget sjeldent viser noget Tegn paa Virksomhed." 48 (S. 218) Disse gjennembrpdende Porphprmasser have iscrrde- leshed en stor Mceglighed i Ncerheden af Illimani ved Cenipampa (14962 F.) og Totorapampa (12860 F.); den everste Kuppel af det berømte, solvrige Cerro de Polosi dannes ogsaa af en glimmerholdig Qvartsporphyr, der indeholder Granater og tillige kantede Brudstyk- ker af Kiselflifer (PenLland i Haandstnfler fra 1832). Illimani, fom Pentland forst arlgav til 7315 og senere til 6445 Meter, har efter 1847 ogsaa vceret Gjenstand for en omhyggelig Maaling af Ingenieu- ren Ptssi, der ved sin store trigonometriske Opmaaling af Llanura de Bolivia ved tre Triangler mellem Calamarca og La Paz fandt Hoiden af Illimani at vcere 6509 Met., hvilket dog ftin afviger 64™ fra Pcnt- lands sidste Bestemmelse. S. I n v e s t i g a c i o n e s sobre la altitud de los Andes i Annales de Chile 1852 p. 217 & 221. 49 (S. 220) Sartorius von Waltershausen geogn. Skizze von Island S. 103 og 107. 50 (S. 220) Strabo lib. VI. p. 276 Casaub.; Plin. Hist, nat. Ill, 9: „Strongyle, der kun er forstjellig fra Lipara ved en mere flydende Ild, og af hvis Rog Jndvaanerne siges tre Dage Uordnen at kunne forudsige, hvad Vind -man vil faae." Jvnf. ogsaa Urlichs Vi n di ci æ Plinianæ 1853 Fase. 1. p. 39. Den engang saa virk- fonime Vulkan paa Lipara (paa den nordostlige Deel af Den) maa efter min Mening enren have vceret Monte campo bianco eller Monte di Capo Castagno. (Jvnf. Hoffmann i Pogg endorffs Annalen Bd. XXVI. S. 49-54.) 51 (S. 2?1) Kosmos. Bd. 1. S. 190 cg Anm. S. 121 Nr. 40. Albert Berg, der tidligere har udgivet et malerist Vcerk; Physiog- nomie dcr Tropischen Vegetation von Südamerika, har 1853 fra Rhodos og Bugten ved Mpra (Andriace) besogt Chimccra i