Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
„Hovedsagen ved denne Undersogelse", siger Böckh, „forekommer mig
at vcere den, at Znarima er et Navn for PLthckuserne, der er opstaaet
ved lcerde Fortolkninger og Fictiorier, ligesom Corcpra paa denne
Maade er bleven til Scheria; eg at LEneas forst er bleven sat i
Forbindelse med Pithekuserne (Æneæ insulæ) ved Romerne, der sinde
deres Stamfader overalt i disse Egne. Om denne Forbindelse med
LEneas stal Ncevius ogsaa afgive et Vidnesbyrd i den forste Bog om
den puniske Krig."
62 (S. 2:28) Pind. Py ih 1, 31. Jvnf. Strabo V. p. 245
& 248, XIII» p. 6*27. Jeg har allerede ovenfor (Kosmos Bd. IV. S.
182 Anm. Nr. 61) bemærfet, at Typhon flygtede fra Caucasus til
Nedre-Jtalien, som om Mythen derved vilde antyde, at de vulkansie
Udbrud i det sidste Land vare yngre end de paa den caucasisie Halvo.
Betragtningen af de mpthiste Anskuelser i Folkesagnene fan man lige-
saalidt stille fra Vulkanernes Geographie som fra deres Hi-
storie; begge kaste oste gjenstoigt Lps paa hinandens Det, der
blev an feet for den mægtigste af de bevcegende Krccfter paa
Jordens Overflade (Ari st o t. Meteorol. IL 8, 3), nemlig Vinden,
det indefluttede Pneuma, blev ogsaa antaget for den almindelige
Aarsag til Vulkanicrteten (de ildsprudende Bjerge og Jorv-
fijcelv). Naturbetragtningen hos Aristoteles grunder sig paa en
Vexelvirkning mellem den ^pdre og indre underjordiste Luft, paa en For-
dampnings-Theorie og paa Forfljellen mellem varmt og koldt, fugtigt
og tort (Aristot. Meteor. IL 8, 1. 25. 31. og 11. 9, 2.). Jo
ftørre Massen er af ben „i de underjordiske og underforste Huulhe-
der" indefluttede Vind, desto mere bliver den forhindret i at Udvikle
sin naturlige, væsentlige Egenflab at bevcege sig hurtigt og langt, og
desto heftigere blive Udbruddene. ,.Vis fera ventorum, cæeis inchisa
cavemis“ (Ovid. Melam. XV. 299). Mellem Pneuma og Ilden
er der en færegen Verelvirkning. (To tivq ot av ktuTa nvtv^aTog
yiv^Tai </Zo£ zal qéQiTai Ta/J(og\ A ri st 0 t. Meteor. 11. 8, 3. —
xal yccQ to tivq o tov jivtvkuaTog Tig q votg > Theophrast, de igne
§ 30 p. 715.) Ogsaa fra Skyerne sender det pludseligt fritblevne
Pneuma den tcendende og fjerntlysende Lynstraale „I det
brcendte Land, Lydiens Katakekaumene," siger Strabo (lib. X1H.
p. 628), »viser man endnu l 40 Stadiers Afstand fra hinanden 3 Svcelg,
som kaldes Blcesebcelgene; over dem ligger der raae Hele, der
sandsynligviis ere hcevede af de oppustede glsdende Masser." Alle-
rede tidligere havde han anført (Hb. 1. p. 57), „at der mellem Cpcla-
derne (Thera og Therasia) i hele fire Dage brod Jldflammer frem af
Havet, faa at hele Soen sydede og drcrndte; og at der ligesom med
Lcegtstcenger efterhaanden blev hcevet en M iveiret, sammensat af gls-
dende Masser." Alle disse nolagtizt beflrevne Kjendsgjerninger tilstri-