Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
ves den sammenpressede Vind, der skal virke paa samme Maade som
spcrndige Dampe. Oldtidens Physik bekymrer sig kun lidet om Stoffer-
nes forstjellige Egenskaber; den er dynamisk og beftrceber sig kun for at
maale den bevcegenoe Kraft. Den Anstuelse, ifolge hvilken Planetens
Varme, der tiltager med Dybden, er Aarsagen til Vulkaner og Jord-
ffjoelv, finde vi forst mod Slutningen af det trebie Aarhimdrede aldeles
som enestaaende, udtalt af en christelig Biskop i Africa under Diocletian
(Kosmos Vd. IV. S. 173). Platos Ppriphlegeton nærer alle de
lavagivende Vulkaner som en Jldstrom, der bevæger sig i Jordens
Jlldre, hvilket jeg allerede ovenfor har omtalt i Texten (S. 229). I
Menneskehedens tidligste Anelser, i en sncever Jdeekreds, ligger Spiren
til det, som vi nu troe at kunne forklare under Form af andre
Symboler.
63 sS. 230) Mount Edgecombe eller St. Lazarus-Bjerget paa den
lille D (Croze’s Island), som ligger i Norfolk - Sundet og vestlig for
den nordlige Halvdeel af den storre M Sitka eller Baranow; den er
allerede feet af Cook og er en Hoi, der er sammensat deels af olivin-
rig Basalt og deels af Feldspath-Trachpt; den har kun 2600 Fods Holde.
Dens sidste store Udbrud, som bragte meget Pimsteen frem, var i Aaret
1796 (^Ütf é, Voyage autour du Monde 1838 T. III. p. 15). Otte Aar
senere naaeoe Capt. Lisiansky til Toppen, der indeholder en Kraterso;
han sandt intet Spor af Virksomhed paa hele Bjerget.
64 (S. 232) Allerede under det spanfle Overherredsmme 1781
havde den spanfle Ingenieur Don Jose Galifteo, fundet Horden af
Vandspejlet i Laguna de Nicaragua kun 6 Fod ftørre end Bailp ved
sine forfljellige Nivellementer 1838 (Humboldt, Rel. hist. T. IH.
p. 321).
65 (S. 233) Jvnf. Sir Edward Belcher, Voyage round the
Wo ri d Vol. i. p. 185. Efter min chr o n »metriske Lcrngde befandt jeg
mig i Papagapo-Stormen 19° 11 z vestlig for Guayaquils Meridian,
altsaa 1010 29' vestlig for Paris, 220 geogr. Mill vestlig for Kysten
af Costa Rica.
66 (S. 233) Mit fsrste Arbejde over 17 Nwkke-Vulkaner i Guate-
mala og Nicaragua findes i det geographifle Tidflrift af Verghaus
(H erth a Bd. VI. 1826 S. 131—161). Jeg kunde dengang foruden
den gamle Chronista Fuentes (lib. IX. cap. 9) kun benytte det vig-
tige Vcerk af Domingo Juarros: Compendio de la Historia
de ia c i ud ad de Guatemala, saavelsom de tre Kort af Galisteo
(forfcerdiget 1781 efter Befaling af den mer i can ffe Vicekonge Matias
de Galvez), af 3ofé Rosst p Slub i (Alcalde mayor de Guatemala
l803) og as Joaquin I fast og Antonio be la Cerda (Alcalde de
Granada), font jeg forstorstedelen eiede font Haandstrift. Leopold von
Buch har i den franske Oversættelse af sit Vcerk om de canariske Mer